Det hænder sig endnu her i egnen, at der midt om natten hentes sand i kirken, nemlig det, som præsten kar trådt på foran alteret, for at bruge det som lægemiddel til syge folk. H. Beriug.
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
Tjenestepigen, der trådte på brødet, sank så langt ned, at der ikke var andet at se af hendj end hendes ene finger, den kunde i nogen tid ses over jorden. Ane Nielsen.
da.etk.DS_02_G_00206
Det var i mange år der henne i Vesterbolle, de kom ikke i deres eng fra klokken 11 til 2 om middagen for jowen. Det er kun én dag om året den kan gjore fortræd, men hvad dag det var, vidste de ikke. Det var vist i avgust. I den tid kunde den blæse på dem, og det var ulægeligt. jeng Kr. Kristensen, Risgårde.
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
. . . Énbcn skulde træde på hver fure. Han havde en okse i hånden, kylede den efter ham, og den blev siddende i kirkeporten. Alterbægeret i Karlslunde lirke. Chr. Nielsen.
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
I Ljørslev er en høj, der kaldes Svanholmshøj. Når man gjorde spektakel på den, kunde det give dump igjen der nede. Jens Peter har passet kreaturer der og hørt dem. Det var, ligesom det sagde der nede : "Vil du?" Johanne Jensdatter, Bjærgby.
I et hus ved Ilbjærge vagnede konen en nat ved, at der lå noget koldt på hendes bryst. Da de skulde til at se, var det en hugorm, som de fik væk, uden at den gjorde hende fortræd. De fik nu sengen undersøgt og fandt et helt bo af hugorme nede i halmen. Johanne Jensdatter, Klæstrup.
Det marts lader gro, træder april tinder hendes sko. p. k. M.
Børn, børn, I træder bispen ned, gå nogle af jer bag til, sagde hr. Michel Lerche i Hovlbjærg, da en hob præster trykkedes om at komme til at kysse biskop Ocksen på hånden. H. Br.
tieneralen havde en forvalte?-, og han blev (lodsens syg. Så kalder han herren til sig og siger: "Nu har jeg gjort hans vilje så tit imod Guds vilje, og nu må jeg træde persen." "Ja, se du dertil, fa'rlille," svarede generalen, for han mente jo, at hvad han havde gjort, det havde han betalt ham for. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
