Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
En præst i Synderup sad en aften for sit krucifix og studerte, da der bliver banket på hans dør, og en ridder med lukket hjælm træder ind og beder præsten følge sig for at give en syg sakramentet. Præsten vægrer sig, men ridderen betyder ham, at det er alvor. Præsten tager nu krucifixet og det indviede brød og vin (?). Der bliver bundet for hans øjne, og...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
I nærheden af landevejen, som går ind igjennem landet fra Sorø til Næstved, ligger der en herregård, som kaldes Næsbyholm. På denne gård er der i gamle dage begået mange slemme gjerninger. Der fortælles, at mange mennesker, som har opholdt sig der på gården, en efter anden er svundne bort, uden at man nogen tid senere har hørt, hvor de er blevne af. Der...
Dronning Margrete sejlede en gang ude i Storebælt. Det blev en voldsom storm, og skibet strandede på vestsiden af Rersø på et sted, som hedder Draget. Hun kom i land på en vragstump og gik op til Rersø by, der omtrent ligger midt på halvøen. Her kom hun ind i en gård, hvor manden hed Hans Hansen, og gården vises endnu. Hun gav sig ikke til kjende, men...
