360 datasets found
Danish Keywords: træde Place of Narration: Agerskov Sønderjylland
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge — de var tvillinger — og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
da.etk.JAT_02_0_00236
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 3—4 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Klode mølle ligger i Kragelund sogn i en langdal, omgiven af tørre ufrugtbare banker, som til dels er bedækkede med lyng. Der løber ikke nogen å eller bæk igjenuem dalen, men møllen havde sin vandkraft fra en stor so, som lå en mils vej øst derfra, men som nu er udtørret. Egnen der omkring er tyndt befolket, men var det endnu mere i ældre tider, og det...
da.etk.DS_04_0_01511
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
da.etk.DS_01_0_01315
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857