Jeg kunde nævne mange eksempler *på gårde, der er «sat hen i træer«, men ét er tilstrækkeligt. En gård i Mangstrtip er sat hen i en tjornebusk, som står på marken, og skjondt den hvert år «straffes» lidt, breder den sig dog mer og mer, og ingen tor hugge den om. Når et sligt træ brænder eller fældes, vil gården brænde. Kun når det går ud af sig selv, vil...
En herre, som hed Karl, ejede omtrent hele Karlslunde mark. På den vestre side af* byen var den gang en stor granskov, og ved denne havde han sin bopæl. Hvor byen nu ligger, havde han en dejlig skov af alle slags træer, og denne lund kaldte han Karlslunde. Her begyndte han forst at rydde nogle træer og opføre gården i steden, og da han havde bygget...
Vorherre havde en gang lovet Djævelen, at han måtte råde på jorden i den tid, da der ingen lov var på træerne, men for at han så ikke skulde få for meget råderum, indrettede han det således, at de små bøge beholder bladene vinteren over. P. Jensen, Kværndrup.
På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
Gravelsmoer opholder sig ved Bundsgårds træer og i Urbakken. Det er farligt at soge deres stiskab for ofte. £n mand, som hed Anders Væver, besogte dem tit, men blev til sidst vanvittig. Han kunde ofte blive længe borte, og ingen vidste, hvor han var. Når han kom tilbage, talte han aldrig om sit opholdssted, men han pralede bestandig med sin rigdom og...
Ellekonernes bryster er så lange, at de ligger over kors på skuldrene. Der boer smede og harpespillere i hojene. Ellefolkene boer i moser, bakker, hoje, under hyldetræer og i folks bryggerser. De skal bære hvide klæder, p. k. M.
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Når Junke-Peter var ude på arbejde, og de vilde give ham 24 skilling i dagløn, så sagde han: Nej, a vil F. tå mæ ha' min mark, det er a vant til at få. Gav de ham det spørgsmål: Hvor gammel er du nu, Hans Peter? så svarte han : Ja, a er F. tå mig lige så gammel som bjærgmandens den røde hest. Ja, så er du også gammel, føjede de nu til, og det...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
Der var en karl, der hed Jens, som tjente ved pastor Knudsen i Hald. Han kunde nu rigtig narre barn. Han skulde have fire skilling for hver rotte, han fangede, men så blev han ved med at komme ind til præsten med den samme rotte og fik sig mange gode firskillinger. Omsider blev den dog for skjør. Han vilde gjærne tage sig et æble ude i haven, men når han...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Lavst Vinter fra Serup var sådan en modig og stærk mand. Det træffede sig i hans unge dage, at der var kirketyve i egnen, og de stjal også i Serup kirke. Så gik han et par dage efter med hans øgse ned i skoven og vilde til at snede nogle træer. Da fik han at se, at der var en mand inde i en tykning, og gik da hen og testede ham an. Han skulde komme ud...
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
De gamle har fortalt, at da Rask brændte 1774, var fruen selv så ivrig i at slukke, at hun stod i vand til hend' r . . og øste op til folkene, der skulde bære vand. Det var ladegården, der brændte, og den blev atter bygget op 1778. Al Kjæring skov, en 150 tønder land, blev helt ophugget, og træet solgt for at skaffe penge til at bygge for. Nu er den...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
