321 datasets found
Danish Keywords: træ Place of Narration: Støvring ved Randers
Der er meget skov til Rask. Af Vesterskoven, som vi kalder den, blæste der en nat 318 træer om, og om morgenen lå der træer på jorden, som der var både fire og segs favne træ i. Det var i en forfærdelig storm, vi havde i 1826, sådan har min fader fortalt. Kristian Andersen, Rask Mark.
da.etk.JAH_01_0_00152
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
da.etk.DSnr_04_0_01241
Skoven har gået næsten helt ind til Byen her, og der er endnu ude i Heden flere gamle Savgrave. Der var meget store Egetræer, men Skoven blev ødelagt af Skovtyve, og så gik den til. Langå-Torup S., Middelsom H. Søren Pedersen, Torup.
Hele Mogenstrup By har hørt under Jungetgård og gjorde Hove dertil. Der har været gamle Hulveje derfra, som Bønderne har kjørt med, når de skulde til Hove. De gik forbi Hjørnet af Eskjær Mark, men nu er de jævnede og pløjede efter. Der findes dog endnu en Hulvej over Eskjær Mark, der er plantet til med Træer, og det Sted kaldes endnu Hulvejen. Salling...
da.etk.DSnr_03_0_01083
Min Fader har rejst over til Als med en sort Høne, for hans Gård var set i Forbrand. Den blev så sat hen i et af de gamle Træer i Tingforte, den lille Allé, der fører ind til vor Gård. Maren Pedersen, S.-Hostrup.
da.etk.DSnr_02_J_00243
Så vel i Snæverris skov (optil Viskinge vejle) som ved herregården Daverup findes visse forkrøblede træer, som forældrene valfarter til med deres af skjævhed lidende børn. De må da krybe under træet og i det mindste det sidste sted ophænge dernæst en pjalt af deres klæder på træets grene (som et takoffer?) F. D.
Når en brud skulde fra Gjenner og til Løgum kirke, skulde der karle med for at hugge grene af træerne, for ellers vilde de tage kronen af hendes hoved. ane povlsen, gjenner.
da.etk.DS_03_0_02029
Der var en gang træer på en høj i Torpet, og disse træer måtte ikke røres. Så kom der en ejer, som ikke brød sig noget herom, han skar klaver deraf, men da de kom pa kreaturerne, så døde disse. Det var ellefolk, som boede i den høj. Vendsyssel. Nik. Christensen.
Når bons tidlig om eftermiddagen flyver til vejrs i træer og på rækværk, bliver det godt vejr næste dag. Går de længe ude om aftenen, bliver det regn.
Når træerne drypper af dug på påskemorgen, bliver sommeren frugtbar. J. H. Riis, Barsmark. Mette Marie Nissen. Ørderup.
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
Når det knager i stolene, eller når kattene river i træerne, far vi blæst. p, V. Jensen, Slige.
Når bladene gror helt ud i spidsen af træerne (pilene), skal vi få en god avl. Pabøl.
da.etk.JAT_01_0_00282
Pintsedag rejste de majbøgen, og den blev stivet af med reb. Den var grumme høj, for den bestod af flere træer, der var skarret i hinanden, og så var der flere tværstænger fastgjorte på den. De kaldtes råer, og derpå var hængt krandse af kabeleger og andre engblomster. Kavnkilde.
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
I den store kvægsyge døde alle staldstude på Kjeldgård, og de blev kastede ned i en stor kule uden for gården, hvor haven senere blev anlagt. Træerne star ualmindelig frodig, hvor kulen er. Hver morgen blev de stude, der var dode, kjorte hen til kulen, men til sidst havde de ingen til at kjore dem bort med. Md. Elisa M. Brask, Junget.
Der boede en gammel Hegs her i Hygum, det var en Gårdkone, og snart det halve af Sognet troede også, at hun var en Hegs. Det er kun et Par År, siden hun døde. Hun havde foræret en anden Gårdkone nogle Gryn, og dem gav de deres Høns, men så blev de helt tumpe og fløj op i Træerne, og så døde de. Et andet Sted skulde Grisen have Ulvtænderne ud, og så fik...
da.etk.DSnr_06_0_00692
En Aften gik min Fader, som var i Roskilde ved Toldfaget, til sit Hjem og gik gjennem Kirkegårdsstrædet (bag ved Kirkegården), og da så han en Mand gå foran sig og dreje om ad det næste Stræde. Han skyndte sig efter ham, men da han kom hen til Gaden, forsvandt den anden pludselig, og han vidste ikke, hvor han blev af. En anden Aften gik han fra Vindinge...
Lige sønden for Branderup Præstegård og lige neden for Haven går en Vej eller Forte med Træer på hver Side. Der har en Præstekone, som hed MeW Læs, gået og spøgt. Hun blev gift med en Præst, der havde mange Børn, og så var hun så forfærdelig arrig ved de Stifbørn, derfor var det, hun kom til at gå. Så blev hun manet af, og siden har hun ikke gået. Men...
De gamle har fortalt, at der var stor Skov lige her fra vor Gård og ned til Dybdal, og den var så tæt, at de kunde gå vild i den. På Sønderskov Bakke, ned ad mod Lille-Å, har der også været stor Skov, og der er jo lidt Krat endnu, der kunde gjærne blive til Skov, hvis det blev fredet. Her til Gården var en 3 Tønder Land begroet med Purl. A var en 4 År...