Nogle siger, at Svend Grade blev slået ihjel i Kragelund skov af en bonde med en økse. Han var uudrendt og vilde skjule sig i skoven, og da er der en mand, som er ved at hugge træer om, han kjender kongen og siger: »Du er jo kongen«. Nej, han var ikke. Jo, det var nu bestemt, og så slog han ham ihjel. Søren Jørgensen, Engesvang.
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Lars Konrad fortæller, at der på den gamle Moselundgård, som har ligget nede ved mosen nordost for den nuværende, fandtes to brede egeborde, og bordbladene var ud af ét træ. De var endda meget brede og af skjært træ. Det ene af dem findes endnu hos Jens Lavrsen i Abildskov. Dette træ skal være groet der i sognet, hvor der nu kun findes lyng og sand. Oppe...
På Ryslinge mark ved Hestehaveskoven ligger en stor sten, som er kastet af en jætte, der stod ved Ringe kirke og sigtede efter Svindinge spir, men da træerne i skoven den gang var temmelig store, kom den til at stryge hen over deres toppe, hvorved den bragtes fra sin oprindelige flugt og blev liggende, j. n. l. s. Sadinge folkeskoles elever.
I Krattet, sådan kaldes en lille gård her oppe på Ejer grund ved Ris skov, har der været en lille høj, som var ni alen lang. På den groede ni slags træer, men nu er den ryddet. En kjæmpe sloges med en anden kjæmpe, og den ene, som hed Vovild, blev begravet i denher høj i krattet, og så blev den kaldt Vovilds høj. Den anden kjæmpe ligger i den stendysse...
En forpagter på Gramgård lod et stort, gammelt hegn slqjfe, der var ved vejen fra Gram efter Fole. Det var blevet ham sagt, at gården var seet i forbrand, og der var én, der havde sat det hen i to træer. Så længe de var i kraft, skulde gården ikke brænde. _ For nu ikke at trodse folketroen lod han det par gamle knokler af bøgetræer stå, og de står endnu....
Medens Vorherre vandrede på jorden, kom han en gang forbi en viberede, og viben, der troede, at han vilde tage dens æg, begyndte da at råbe: «Tyving, tyving !> Vorherre sagde da, at fordi den kaldte ham en tyv, skulde den aldrig få lov til at hvile sig på noget træ, og derfor ser man aldrig viberne sidde på træer. H. P. Nielsen, Sejling.
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.