500 datasets found
Danish Keywords: træ Place of Narration: Linde
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
da.etk.DS_02_E_00093
For mange år siden kjørte gårdmand Ole Pedersen i Bar up forbi Elverhøj, som ligger i Hellested sogn, og vilde til Kjøbenhavn. Da hørte han nogen inde i højen sige: "Jeg skal rage, og jeg skal bage, og jeg skal følge Ole Pedersen til Kjøbenhavn." Da Ole Pedersen nu ikke skjottede om sligt følgeskab, vendte han om for at kjøre hjem, og da han nu atter kom...
da.etk.DS_01_0_00311
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 9—10 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
da.etk.JAT_04_0_00356
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
da.etk.JAT_04_0_00324
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde “gadelamsgilde”...
da.etk.JAH_04_0_00076
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
da.etk.JAH_04_0_00026
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
da.etk.DSnr_05_0_00413
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
da.etk.DSnr_04_0_00068
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
da.etk.DSnr_03_0_01151
Himmelbrevl Ligesom Jesus Kristus stod stille i Oliehaven og lige så vist som han vandrede her på Jorden, skal Skyts stå stille. Heller ikke Geværild kan skade dig. Alt synligt og usynligt må stilles ved Jesu Dod, betalt mig i Navnet Gud Fader, Gud Søns og Gud den Helligånds. H. S. S. Ingen Kugler kan træffe dig, de må være af Guld eller Sølv eller Bly....
da.etk.DSnr_02_G_00243
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
da.etk.DS_07_0_01285
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
da.etk.DS_06_0_00214
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
For snart hundrede år siden var der en mand, som kjøbte herregården Grøf (bjærg. Gården stod folketom et par dage før han rejste i den, og dyretom med, kan vi gjærne sige, dog stod der en lænkehund i gården. Herremanden fæstede en pige, som skulde rejse til gården en dag før han selv og folkene for at gjøre rent. Hun kom, men var ikke videre glad ved at...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
da.etk.DS_03_0_01142
Alverdens skaber med god besked, — Hor det, som vi bede. — du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
da.etk.JAT_04_0_00029
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
da.etk.JAH_04_0_00455
I Svenskekrigen 1658—59, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...