Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Der var en Mand her ovre i Skrødstrup, der var så gruelig slem til at bande. Så blev der Uro i Huset, da han var død, og Væven vilde gå af sig selv, og Folkene kunde da snart ikke være der. Så går Manden en Nat over til Provst Dollerup i Gjerlev. Der var som en hel Borggård og groede store Træer op over Husene, og to store Hunde stod på Vagt der. De...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00991
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
Der ovre på Tirsbæk var en Mand, som hed Lunge. Først rendte han om med Kniplingstasken og Kræmmerposen, og så blev han så villele, at han fik Hest og Vogn at kjøre omkring med. Så kom han ud til Vesterhavet og kjørte omkring der også. Da kom han til en Gård, hvor der stod sådan et særegent Ællingtrug i Gården, som Ænderne havde at drikke af. Han var...
I Krigen 180714 lå der Vagt. De var Militær alle til 60-Års Alderen og var hjemme og lå Vagt ved Havet, for at Engelskmændene ikke skulde gå i Land og tage noget. Vagten faldt en Gang i Søvn, og det så Engelskmændene. De gik da i Land og tog Vagten med om Bord og satte dem ind i et Rum. Så kom der én i en hvid Dragt med en stor Slagterkniv, og Vagten...
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han vilde tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede på Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kjendt fra Hedegård, der var han røgter både for...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
