Der har været stor skov ved Falle i Finderup, men det blev stjålet væk lidt efter lidt. Først var der stor skov, siden blev det mere åbent, og til sidst gik det helt væk. I min drengetid var der hul ved hul i jorden, hvor træerne havde stået, og rødderne var da rådnede væk. peder navntoft, gammelstrup.
Endog i min tid har der været skov på strøget fra Ny-mølle og til Nejsum, og forhen var det hele skov. Der var så store træer, at der var 1620 læs i et enkelt træ. Men folk stjal svært; en ti, tolv vogne i skoven om natten var ej ualmindeligt, og det kaldtes ej en gang tyveri. j. sørensen, vræncmose.
En mand havde hugget nogle træer på Killcmoshøj i Ryslinge. Så var det en aften, der kommer en mand ind til ham og siger: "Du skal give mig noget, for du har slået alt mit porcellæn itu." - "Ja, jeg har ikke noget at give dig for det." - "Jo, det kan ikke hjælpe, hvad du siger, du skal betale det." - "Ja," sagde manden, "når jeg skal, så er jeg jo...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Når folk synger tidlig om morgenen, så tager ræven deres bons inden aften. Kastbjærg. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01071
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
Første gang en ung pige bærer et barn til dåben, skal det være en dreng, for så bliver hun ikke lokket, K.M.R.
