Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
Min datter hun tjente i Patborg ude ved Frøslev, og hun fortalte mig, at der i sin tid havde været en skov bag ved den store banke, og den skov hed Kragelund-skoven. Der boede en rover, som hed Kragelund, og han røvede der i skoven og havde et smukt hus der inde. En dag kom han i et værtshus til et kjønt fruentimmer og spurgte hende, om hun vilde med ham...
Tingsted mølle henne i Bræsten sogn ejedes af en hestepranger, der hed Steensen. En gang havde han to mænd til at rydde nogle træer, og i det samme kom der en anden hestepranger og staldede hans host ind og var ude at snakke med mølleren, meu han vilde da længere nør på at kjøbe heste. Mølleren vilde have, at han skulde blive der om natten, men det vilde...
En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og...
Der var for nogle år siden en stor bøg inde i Sandbjerg storskov, der kaldtes æ Trolds bøg, og om den fortælles, at i et lille sted, der lå tæt ved skoven, der boede en musikanter, der hed Nis, og han havde været henne at spille et sted, æ véd ikke, enten det var til et kåst eller til et gilde, og så blev han træt og talte til æ trold, ham havde han...
Imellem Klavsholm og Mygind stod ved vejen en bøg, som kaldtes Kongebogen. Til sidst ragede den op over hele skoven. Der skal kong P rederik den fjerde have stået og skudt en buk og derefter skåret sit navn ind i træet og årstallet 1736. Da man efterhånden skovede alle de træer på den kant, lod man dog stubbene stå, og tilsidst stod den helt ene. Så...
Fra Kjærgård fortælles følgende. Bønderne måtte ikke komme til at tage vand ved Thekjelden og derfor var der lås for den. Der hængte et sølvbæger til at tage vandet med. Uden om var en stor vold, og hele pladsen var tæt overskygget af træer. Fra den blå låge var en stor allé ud til kjelden, så herskabet kunde kjøre helt i skygge derud. Over lågen var de...
... om en havn herfor Munkebo i den søndre strand, at de borgere i Odense haver her for byen agtet en liden omflodt holm med et nærlobben dyb, som store skibe kunde ligge udi, og have derfore gjort en bro, tilhuggen af meget tømmer, på isen over dybet, at de der vilde have deres indsejlingMen det er bleven til intet med al deres bekostning, ti somt tog...
Bølling (Bolund) sø er fremkommen ved en stor sandflugt, idet sandet i gammel tid føg sammen nede ved Klode mølle og hindrede vandet i at løbe bort. Det standsede altså i lavningen og dannede en sø. Den har før haft tilløb, for man kan se, at der har været vandløb ned gjennem Stågildsdal osten for. Før søen blev til, var der skov og buske. Man kan nemlig...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Borrevejle Skov ligger midt imellem Roskilde og Holbæk. Her var en Gang 12 Røvere, som boede i en Jordhule tillige med deres gamle Moder. Det var nær ved Vejen, og de havde spændt Klokker over den, så de kunde høre, når Folk kom kj ørende, og så foer de jo frem og overfaldt dem. Der gik nu en lang Tid hen, og Egnens Folk kunde ikke få fat i dem, for de...
I min Oldefaders Tid var en Bonde i Varnæs en Dag ude på Marken tillige med alle sine Folk for at rive Hø. Der iblandt var også en Kone med et Barn på en tre Fjerdingår. Da de nu kom derud, sagde Konen: »Det er, ligesom der forestår mig noget ondt, jeg véd ikke, hvordan jeg har det i Dag.« Så var der en temmelig rask Karl, der siger: »Det skal du ikke...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Afdøde Gårdejer Andreas Ravn i Sinding fortalte: Mens jeg som Soldat lå i Kjøbenhavn, stod jeg en Dag Vagt ved Stokhuset og skulde jo passe på, at Slaverne ikke deserterede fra deres Arbejdsplads. En af Slaverne i min Nærhed gav mig et hemmeligt Tegn på, at han vilde tale med mig. Ved at se nøjere på Manden kj endte jeg en berygtet Gavtyv ved Navn...
De første Beboere i Løjt Sogn skal have boet i det nuværende Bodum, hvor de to vestligste Gårde forhen kaldtes Havhoved, hvilket tyder på, at de har haft Forbindelse ved Havet. På Skovby Østermark og tæt ved Stranden i Nærheden af Sønderskov findes nogle Marker, som kaldes Fiskersti. Beboerne fra Havhoved skal have haft en Sti over disse Marker, som den...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
