321 datasets found
Danish Keywords: træ Place of Narration: Støvring ved Randers
Johan Jjassen er eu meget broget fugl, lidt mindre end en due. Den bygger i hule træer, og hvis man nu kan finde en sådan rede, skal man stoppe hullet i træet til. Når fuglen så kommer og ikke kan komme ind, flyver den efter en blomst, og man skal da imens brede et rødt forklæde under træet. Når fuglen kommer med blomsten, falder det, man har stoppet i...
da.etk.DS_06_0_01305
Spøgeriet frå Refstrup går ind i skoven til et stort træ, en gammel eg. Der /ar en mand for nogle år tilbage, der kom fra Gadbjærg af, og da han kommer så til egen, ser han et menneske stå der, og siger god-aften til det uden at tænke på noget; "Skal vi ikke gjøre følgeskab?" Det svarerikke, men han føler sig ligesom dragen til det og må med, ihvor det...
En mand i Søften var en nat oppe i Enemærket vesten for Folby med tre vogne og vilde stjæle en stor eg. Allerbedst som de var ved at læsse, gav det så fælt et skrig oppe i toppen af de træer, der stod i nærheden, og der blev sådan en tummel i skoven, te det var, ligesom det hele skulde vælte, og så kunde de høre, at det foer op efter Folby kirke. Nu blev...
På Brøtrup mark ved Løgstør, tæt syd for Næsbyvejen, skal der nok vessomda gå én og pløje om natten. Han har fire for, og det går svært strygende, endda han aldrig vender en fure. Det skal ikke være godt at se ham, og det betyder uheld for hvem der ser denher ploven. I en gårds have, der ligger lige over for på den anden side af vejen, går der enkelte...
da.etk.DS_05_0_01538
I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
En mand, der bor på Ejer mark, fortæller, at en aften han skulde følge en ung pige hjem, som havde hjulpet hans kone at slagte, og de gik tværs over marken og var komne tæt til landevejen, da ser de noget komme ud fra vejen, som går ind til Tammestrup. Det syntes at ligne en lukket vogn med tændte lygter. De stod da stille, for de tænkte, det var manden...
da.etk.DS_05_0_00296
Mod modsot (mangel på appetit). Man bager en pandekage af ni forskjellige dele. De otte må være hvad som helst, men denniende tre lus. Denne kage må spises, og dertil drikkes en dram, hvori er ni slags bark, lige meget af hvilke træer. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01973
Spaltede træer til at putte mennesker igjennem findes flere steder i Sjælland, således ved Rugård og i Ebberup, Soderup sogn på gårdmand N. Frederiksens lod. Ofringen her består i, at der lægges kobbermønter ved træet og bindes tråde og bånd, som den syge har båret, om en gren af træet. Der sidder endnu mange sådanne tråde (1887). Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_01796
Byrge Krog skal have manet Gordon og Stejlberg, de gik jo igjen, og da de spurgte ham, hvornår de måtte komme op igjen, svarede han, at når de fik brudt jorden herfra og til Randers port med deres brystben, så først måtte de have lov til at komme op. —De fik jo sag anlagt mod præsten og vilde have en eng, der tilhørte præstegården, det er vist den, de...
da.etk.DS_04_0_01212
Kirken i Str akstrup skal efter sagnet være den næstældste eller tredje ældste i Slesvig. Tidligere søgte man langvejs fra til kirke der. Således siges der, at en dame oster fra hver søndag kom kjørende med 4 hvide heste for. Men for at gudstjenesten ikke skulde begynde, før hun kom, bragte hun gaver med til præst og degn, og de ventede da med at ringe...
Svenskerne huserede her i Vendsyssel og tog en by i besiddelse, Nørhalne i Birsted hvor en officer lod sig indkvartere, og beboerne måtte flygte ud ad Vildmosen, hvor udkanten den gang var bevokset med træer. Ved denne lejlighed glemte de et lille barn, som lå i en vugge, og tænkte ikke mere at få det at se. Men da kom der hastig ordre, og Svenskerne...
Der har været skov ud over Darum enge og ud under havet. Inordvest herfor har ligget en lund, der kaldtes Fruerlund. Lidt nord for lå en anden lund, Nørlund, og a kan huske, at de sidste stubber blev ryddet op, det var svære egestubber. A har skåret egepiskeskafter der. Træerne i Fruerlund er ryddede i den sidste fjerdedel af forrige århundrede, og min...
da.etk.DS_03_0_02025
Der har været stor skov her, og omkring i lavningerne støder man idelig på egestubbe. På Sønder-Hjerm mark ind til Hummelmose kan a huske der var et egekrat, der kaldtes Lunden, og marken, hvor det har stået, kaldes endnu sådan. Der var så stort krat i min ungdom, at kreaturerne kunde gå skjult der inde. Hummelmose har været en stor tæt skov med store...
En frue har bygget Oksliolm på Øland. Hun var enke og havde to sønner, og da de blev voksne, gjorde de fordring på at ville have godset delt imellem sig. Men det følte hun sig forurettet ved, for hun skulde da også have noget at leve af. Men de blev ved deres påstand. Så bad hun om at beholde så meget jord, som hun kunde beså i en vis tid, og så blive...
da.etk.DS_03_0_01942
Der skal efter sigende have været skov her fra helt oster ud efter ned til Gjetrup. Myren, som a er født i og nævnt efter, have været et skovhus til Vrå, det ligger IØster-Hassing. De kunde løse agern op på kjøkkengulvet der i Myren, de faldt ned gjennem lyren, for træerne stod så tæt omkring huset, at de kunde falde ned i hullet. Myren er nu et...
da.etk.DS_03_0_01939
Kattegattet har gået her ind efter de gamles fortælling. Da a var dreng, og vi grov torv, da var der mange røder, hvor vi slap i, når vi gik og bar torvene i land på skuldrene, og nu er det blevet anderledes tort. Der har været sejlads til Øør-stowcn, for der er af og til fundet svært egetømmer og mursten. Det må have været et landingssted. Det egetømmer...
da.etk.DS_03_0_01755
Byen har tilforn i ældgamle tider været kaldet Grandsted af den årsag, at her før den sorte pest skal have været Granskov, som der fortælles; og i hvorom alting er, så findes endnu ofte udi klynemoserne her i sognet store stykker træer dybt nede i jorden, som ligner fyr eller gran. Dette træ gjør bønderne splinde af og turer dem vel, da de bruger dem i...
da.etk.DS_03_0_01500
Manden og præsten var uens, og manden forestillede da, han var syg og vilde tages til alters. Svin, dækket til. Det var i den tid, de begyndte med at give folk Herrens nadver. Præsten så det og gik igjen. Det var selve juleaften, og samme nat sank gården. Der var sat brød og brændevin på et bord til præsten, han skulde have haft, men det sejlede oven på...
da.etk.DS_03_0_01259
Marie fortæller, at en kone i Svanfolk, der endnu lever, en gang var syg og endelig blev opgiven af lægen. Hun ønskede da, at hun måtte leve til st. Hans aften og få vand fra kilden, og det blev også opfyldt. Hun fik af vandet at drikke og kom sig. Pastor Petersen fortalte, at han en gang havde talt med en mand ved kilden, som tidligere havde været der...
I Balle præstegårdshave, i det nordostlige hjorne og ost for gården, står en meget boj ask, som der ikke må blive hugget ved, ti i så fald vil gården brænde. Man fortæller, at der en gang skal være set varestavn for ildebrand, og at en klog mand da skal have sat det hen, så længe de ikke rorte asken. Så en gang, at provst L., der hegnede godt om træet,...
da.etk.DS_02_J_00284