Min fader fortalte mig mange, at der i Søkbxk i Ullits var en kone, som undlivede sig selv, og så gik hun hjem, efter at hun var begravet. Ingen præst kunde få magt med hende. Der var til sidst tre præster samlede, og de kunde ikke klare dem. Så sad der ved kakkelovnen en gammel mand, som gik og betlede. De tre sad imidlertid og lagde op med hverandre,...
På Pin hede, Stenildmosegård mark lige sonden for Vesterbølle, var der noget, der snakkede og græd og sang, og det var da en jammerlig tone at høre. A har hørt det en enlig gang en vinteraften. Det kunde høres langt omkring, også til Rævhale (a: Bredhale) de kunde rigtig nok høre det, ja, de kunde endda. Min broder sagde, han hørte det flere gange....
En husmandskone i Alstrup døde. Hun lavede til børn, og så gik hun igjen, og manden mærkede det, hun kom og følte til ham i sengen, men han turde ikke spørge hende om noget. Den gang havde de ingen jordemoder, men der var en kone i byen, som plejede at hjælpe barselkoner, og hun sagde til ham en dag. "Hvad går der æd dig? du ser så ussel ud, din kone går...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
I Vesterbolle præstegård har der al tid været galskab. Der skal have været en port, som er bleven nedlagt, for den er bleven omgjort til nøds, og så blev kjørselen der forbøjen. Men nu stod høvderne der og stødtes og var færdige at kvæles i bindslerne. Det galskab skal stamme fra en nedmaning af én på Lerkenfeldt, og det fortælles sådan: Den gang karlen...
Kræn Risgårds forældre boede i Hvorvarp i Ulstrup. De gik i armod, og til sidst skulde der skrives hos dem, for Kræmmer-Kristen havde penge i stedet, og han vilde have gjort indlæg hos dem. Aftenen for der skulde skrives, lå både mand og kone og hørte et stort knas, og bag efter en sådan skrumlen på loftet og ved ovnen. De lå cg snakkede om, hvad det...
Min kones fader var ovre i Ullits- at tække. En af aftnerne, mens han var der, kom han hjem. I deres hus var det sådan som i de gamle huse, at man kom lige ind til ildstedet efter at være kommen ind ad yderdøren. Ja, der var rigtignok sat et lille skillerum op imellem, og det skulde man inden om, når man vilde ind i skorstenen. Ovnen stod henne i eu...
Min datter tjente i Ojedsted præstegård. Jeg var en aften ene hjemme, og som jeg sad, hørte jeg ligesom en spand, der trimlede ude på pikningen. Da jeg gik ud og så efter, var der ingen verdens ting. Jeg gik atter ind og satte mig til at læse, og da kom det igjen fra oster og lige hen til gangdoren. Så gik jeg anden gang ud i nødset, for jeg tænkte, at...
Jens Dorretsen i Gjedsted tjente i Krathuset i IIId is. Så siger han en dag til hans husbonde og folkene, at han vilde vædde med dem om, at den gamle aftægts kone dode, inden året var omme, og han vilde sætte hans Ion for det år på det. Hen i tiden gik Byriel og truede ham med, at han fik ingen Ion i år. «Jo, a skal nok få den.» Det lakkede hen ad nytår....
Der skal have boet en Broholm på Torsledlund, og han gik igjen efter hans Død. Så blev der sendt Bud efter en Præst i Nibe, og han mødte ham midt i Alleen (o: den Vej, der fører fra Torstedlund til Årestrup) i en Lavning, de kalder Søørvad. Så da han begynder at mane, siger Broholm, at han var ikke ærlig. Ja, det vidste han godt, han havde taget en...
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
Der skal have boet en Broholm på Torstedlund, og han gik igjen efter hans død. Så blev der sendt bud efter en præst i Nibe, og han mødte ham midt i alléen (o: den vej, der fører fra Torstedlund til Arestrup), i en lavning, do kalder Søørvad. Så da han begynder at mane, siger Broholm, at han var ikke ærlig. Ja, det vidste han godt, han havde taget en...
I Ildved, Hvejsel sogn, døde en mand, og mange så ham gå hjem fra kirkegården. En aften fik to mænd ham at se. Den ene kunde i førstningen ikke se ham. De gik op ad en vej, der kaldtes æ tingvej, men det var da kirkevejen. Så siger den ene til den anden, om han kunde se ham. Nej. Så tog den første en lok af sit hår og holdt den ud, så den anden kunde se...
da.etk.DS_05_0_01008
Provst Funder i Vrove var lige kommen ud af kirken og gik med kjole og krave på. Da ser han en mår, der løber langs ad mønningen af kirken, og han snapper en bøsse fra en mand, der lige var kommen til i det samme, og skyder måren. Men nu blev han så hvid som en væg, for han målte jo ikke have skudt i den påklædning. Han gik igjen, og pastor Batcher var...
En gammel Kone, der hed Else Nister, gik igjen, da hun var død, og de var helt forlegne med hende her i Nabolaget. Så kom de i Tanker om at gå til Præsten, og han kom. Men ham jaget hun hen i en Ovn, der hørte til Fattighuset, og som a kan huske har stået. Nu kunde hun ikke gjøre ham andet end at overspytte ham, men det gjorde hun og sådan, te han var...
Der har været tre Gjenfærd på Palsgård, der kom fra As Kirke hver eneste Nat og gik op til Gården, og så blev der sådant et Spektakel dér. Så søgte Beboerne Præsten om Hjælp, men han kunde ikke ene gjøre det ud. Så fik de Bud efter Ølsted Præst. Han sagde til Karlen en Nat, te han skulde spænde for og kjøre med ham. Han fandt det jo lidt forunderligt,...
da.etk.DSnr_05_0_00341
Den gale Frues Mand på Baggesvogn var det også skidt med, og han gik igjen, da han var død. Kristen Ørnholt, han har fortalt det, og han sagde, han var ikke ræd for at møde ham, men en Aften, da han gik fra Gården, da mødte han ham. Han var dog ikke lysten til at møde ham tiere, det skulde han ikke bede til. Så blev han manet, og det var der tre Præster...
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
da.etk.DS_05_0_01690
Frederik Kjær gik og gjorde spektakler i Kloster. De fik da bud efter præsten i Vrensted, og ban skulde da kappes med gjengangeren ned til Munkbro. Frederik Kjær skulde bryde iorden med knæerne, men præsten måtte kjore ovenpå. Præsten ;om forst til stedet, og så gav den anden et stort vræl af sig. Ellers siges der, at ban or nedmanet uden for Norreport...
Under Stevns hoved, en pynt ude ved havet på Emmersbo mark, er en hellig kilde imellem Gjerrild strand og Treå mølle. Der er en sti fra bakken og ned til kilden, der kaldes st. Pers sti, og lidt osten for er en grumme stor sten, der kaldes Pekkenil sten. Den vender sig hver gang, den lugter nyt brød. Til den kilde søgte de med syge mennesker og...
