Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
De kreaturer, som har ister, er det ondt at miste pludselig, ti da vil der ske mange ulykker derefter, hvorimod deres dod, som har tælle, ikke betyder ondt. Derfor trøstede en kone en anden med de ord: *Tak du Guj, lil Maren, te de er et tællehøved å int et isterhoved, for så kund do int haj se din sællehed to ænnd. A. L.
En tør rænd og en våd tvorn de gier hunnen hø og kvorn. j. p
da.etk.JAT_01_0_00871
De græjs, æ rænd (marts) gier, det sluges a æ tvorn (april). 870 og 871. A. L.
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
På Margretes nat sættes nodderne i hat. a. L.
da.etk.JAT_01_0_00766
Regner det Syvsover dag, skal det blive en noget vad og vanskelig høst. A. I..
Vittus og Urbanusses dage (45.juniog25.maj) var også meget vigtige, af stor velsignelse, når det da var godt vejr. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00745
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
Pers nat parres agerhønsene. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00641
Haj æ den magt, Povl bar, sa vild æ frys æ vorm a æ fæ å æ bark a æ træ å æ kal i æ ko a æ tærsker i æ lo. Sådan siger Fer. A. L.
Når solen Povls dag skinner meget, skal der i årets løb brænde mange buse. A. L.
Østenvind giver regn. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00406
Ven det regner, og solen skinner, så himler der en skrædder. A. L.
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
En pige gik på gaden, og en springfyr gik bag efter og beundrede hendes figur og raske gang. Endelig drejede hun ansigtet om imod ham, og han så, at det var meget stygt. Havde du været så smuk fortil som bagtil, så havde jeg .bedt dig om et kys," udbrød han. Da kan herren jo kysse mig, hvor jeg er smukkest". A. L.
