Biskop Monrad sagde til lærer Saul: Men hvorfor bar De dog det navn? Helt tort svarede han: Fra min fader. Anden oplysning fik biskoppen ikke. Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer. R. S. Albæk.
En seminarist på Lyngby seminarium skulde udvikle nemhederne for hovedregning, og så sagde han: Sådan bærer man sig nu ad i Paris. Han skulde have sagt praxis. Regnelæreren svarede dertil helt tort: Ja, sådan bærer man sig for resten også ad i Lyngby. En anden gang han havde geografi, sagde han: Denne figur danner en qval. Han havde læst således for...
da.etk.JAH_06_0_00682
En seminarist i Lyngby sang således for læreren: Far, verden, farvel, fra dig vil jeg vende min trettende sjæl. Læreren bemærkede tort: Er det ikke Deres fjortende sjæl? Han følte sig lidt flov ved det. R. S. Albech.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når nymånen kommer i vester, sa får vi en tør måne. Vejret bliver tort til næste nymåne. Pedersen, Fredericia.
En månd i Koed, Kristen Thomsen, var en stadig avislæser, og havde stor lyst til at gjøre andre folk delagtig i sin viden. En dag var han med en anden mand ude på skorstenssyn, og det blev noget sent for dem. Som de så kom til at sidde på et af de sidste steder og snakke lidt, sagde Kristen. Nu har a kjøbt mig en fremmedordbog, for der er så mange...
Kjørnis knuud hålder hær und mæ et pa hviid stuud. fååst vend komme hær end. P. Birkelund.
Børnene i Koed skole skrev således i deres skolebøger: Hov, som stjæler denne bog, han er en tyv, han skal i galiien lååd sit lyv, a ska slå ham mæ min køll, te han ska flyww te Ramten møll. R. s. Albech.
Pastor Junge i Vammen var en meget rar og hjælpsom mand. Når en bonde havde fået en rude slået ud, sendte han bud efter præsten, om han vilde komme og sætte ham den ind. Han var tillige en meget dvgtig drejer. E. S. Albech.
Pastor Hjort i Ørum kom en søndag kjørende fra Ørum gjennem Fardal bakker, og der lå megen sne og var et dybt hjulspor. På et sted, hvor der var kastet, men kun så smalt et spor, at én vogn kunde passere, kom en bonde imod ham. Kjor af vejen, slubbert! råbte præsten. Det kan han selv være. Vejen er for mig om søndagen! råbte præsten opbragt. Den...
Pastor Hjort i Ørum var meget pengegjerrig. I året 1835 eller 36 havde vi misvægst med storm og blæst, og derfor var præsten hver dag i meget ondt humør. En dag stod hans karl udenfor porten og så sig om i retning af præstemarken. Da kom præsten, sprang hen og gav ham en lussing med de ord: Skal din slubbert stå og glo ud i den øde mark. Men...
Pastor Schnegelsberg i Ørum sagde gjærne i sine ligtaler: Den mand, her ligger, har aldrig gjort sin familie nogen sorg; ikke uden en eneste, den, at han nu har lagt sig til at dø. Nu hviler han søclt og godt. Pi. S. Albech, Århus.
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00707
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Degnen Skovborg i Levring er født i Linderup sogn. Han var forst skolemester i Hjortsvang og byggede der en skole. For denne fortjenstlige gjerning fik han det gode kald i Levring. Hans rige søn, plantageejeren, var født i Hjortsvang. Han besøgte mig, da han var 90 år, og døde, da han var 115 år. S. Veiersøe.
da.etk.JAH_06_0_00657
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
På Adslev præstegårds mark, Skanderborg amt, lidt sydvest for kirkegården, ligger der en bakke, som skråner stejlt mod nord, og som der ikke er dyrket, men ligger med gammel grønsvær og lyng. Mod sydsiden er bakken i pløjeland. Den bærer navnet Killingbakket. Gamle folk har fortalt mig, at længe før deres tid havde der været en stor pest i landet, som...
Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
I egneu omkring ved Hjortsvang havde i ældre tider været en del hekse, og enkelte var der tilbage endnu, mens jeg boede der (fra 1810 til 1850). De havde den sjældne gave, at når de vilde trænge iud i eu gård eller et hus for at gjøre fortræd, kunde de skabe sig i harer. Jens Madsen i Skovborg forsikrede, at han havde set mange hekseharer. Det, de voldte...
