Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Nogle småhuse på æ Blåvand, der kaldes Hvidebjærg, er flyttede tre gange. Det ene er flyttet for nogle få år siden. Havet gik lige til huset. Ud for Vejers er noget, de kalder æ gamle Hammer. Der har de forhen tørret deres fiskegarn, og nu fisker de både skulder og torsk der. A har hørt det, mens a var løber (lævver) der omme. Niels Mortensen, Billum.
Ashoje i Tg skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden. a. C. Poulsen.
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: Hvormange lofulde har I torsken i dag. De svarede: Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften....
De fortæller, at de skal komme til at fiske Torsk på Vestervig nedre Kirkegård, og As Høje de skal blive Havbakker. Anders Hovmøller Jensen, N.-Nissum.
da.etk.DSnr_02_G_00279
Der er tre Gårde her norden til St.-Brøndum, de kalder dem Hedegårde. I den ene af dem var der en Nisse, og han hjalp til mad alting. Manden havde en Tærsker og han skulde en Aftenstund sige ham, hvor meget der var i Dyngen, han nu havde torsken. Så sagde han også det. »Ja,« siger Manden, »du skulde have sagt lige så meget til.« Næste Gang han spurgte om...
Havet skal en gang bryde ind i Tabel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vester rig kirke. P. Uhrbrand.
Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemrigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Bomme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde. Peder Christensen, Rottesgård.
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Nede ved Limfjorden imellem Tisted og Vilsund i Ås Bakker der står et Træ, som skal være grønt både Sommer og Vinter. Kongen og hans hele Hær skal komme og lægge sig i Lejr langs under de Bakker, og Kongen skal binde hans Hest ved det Træ. Det har en Kone spået af, og hun har også spået, at der skal komme Torsk i Fjorden. Det sidste er gået i Opfyldelse....
da.etk.DSnr_02_G_00257
Der er spået, at Skads kirke skal komme til at ligge midt i Esbjærg, og Vesterhavet komme til at skylle op imod kirken. Der skal fiskes torsk ved Krouderup bjærge. Eller ved Sir Lynybjcerg. Vinding Hojskole.
De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. <Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.» Kjeld Rasmussen, Gudum.
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
Der boede en mand her nede i den nordre ende af byen, han hed Jørgen Havkrog og var meget overtroisk. Når han gik på gaden om aftenen, og min fader fulgte med ham, kunde han sige, allerbedst som de gik: Gå af vejen, dreng, kan du ikke se. Nej, han kunde ikke se noget. Kan du ikke se den ligskare, der går forbi? Nej, han skottede jo og gik om bag ved...
En stræng vinter var en sælhund kommen op af en våge, og den kravlede sa længe omkring, indtil den faldt ned i vor esse (o: soelsskorsten). Folkene blev jo forskrækkede for det dyr til at begynde med, men fik den jo slået ihjel til sidst. De smæltede trannen af og brændte den i lamperne. Der kn mange Læsøboere her over om vinteren og skod sælhunde, og d...
Min bedstemoder fortalte, at der en vinter lå så megen sne, at det knækkede 3 spændtræer i huset, Sneen lå lige op til skorstenen, og de havde lys i otte dage. En gammel mand kom gående oven på sneen og råbte ned gjennem skorstenen ti' dem for at høre, hvordan de havde det. Vintrene var anderledes strænge end nu, og når der var havbeg. kom der jo megen...
da.etk.JAT_05_0_00349
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Der har været sa svær en vinter her, at sneen dækkede alle husene, og sælhundene gik fra østerhavet ned i skorstenene. Hans Farver, Nordby.
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
