55 datasets found
Danish Keywords: torsk Place of Narration: Lyngby
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. “Det klarede jeg mig godt med”, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
da.etk.JAT_03_0_00540
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
da.etk.JAT_04_0_00161
Mændene i Lille-Brøndum gjorde sommergilde skiftevis, og både gamle og unge var med. Men det var blot selvejerne, der gjorde det. De fik meldmader, og så dandste de. Ane Katr. Kristensdatter, Lyngby.
da.etk.JAT_04_0_00044
Da Katholm blev bygget, fik en Daglejer en Skilling i Dagløn, og en Ko kostede fem Skilling. Det var lige efter den sorte Pest. Ålsø S., Djurslands Sønder H. Hans Schuster, Lyngby.
da.etk.DSnr_03_0_00755
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
da.etk.DSnr_02_H_00554
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
da.etk.DSnr_02_H_00504
Mens vi boede i Sejling Præstegård, var det en Nytårsaften, jeg skulde ligge oppe i Gjæstekammeret, for jeg havde en bile Dreng, der skulde vænnes fra, og så skulde jeg jo ikke være i Nærheden, men Pigen skulde ligge nede i Sovekammeret ved ham. Vi vilde ikke gå i Seng inden Klokken 12, men da jeg så var kommen i Seng og skulde til at falde i Søvn, da...
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
da.etk.DSnr_02_H_00250
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
da.etk.DSnr_02_H_00206
Min Fader havde taget sin Afsked efter at have været Præst i Stege, og boede nu i Kjøbenhavn. Så havde han været hos os i Besøg i Marvede Præstegård, hvor vi den Gang boede, og var rejst tilbage til Kjøbenhavn for en 14 Dage siden. En Aften kom min Mand og jeg hjem fra et Besøg, og jeg var allerede kommen i Seng, men havde ikke slukket Lampen endnu. Jeg...
da.etk.DSnr_02_H_00175
A havde en Datter, der var 16 År, da hun døde. Nogle Nætter før, som a lå vågen, mærkede a, der kom en Hånd stikkende ind under Dynen, og den stak sig ind i min, som a i det samme åbnede. A stødte til min Mand med Albuen, og han vågnede og sagde: »Trine, du drømmer.« — »Nej, a gjør ikke.« Al det første han sagde det, trak Hånden sig lige så stille...
da.etk.DSnr_02_H_00101
Imens a var hjemme i Ravnkilde, fortalte min Moder mig, at hun en Aften var kommen ud i Kjøkkenet, og da havde hun set to Kvindfolk, der sad på Ildstedet lige forved Kakkelovnsmunden, hvor der var helt klart af Ilden i Kakkelovnen, og svøbte et lille Barn. Hun lod dem sidde og gik ind igjen, og da hun siden atter kom derud, var de borte. En Aften så min...
da.etk.DSnr_01_0_00362
Nogle småhuse på æ Blåvand, der kaldes “Hvidebjærg”, er flyttede tre gange. Det ene er flyttet for nogle få år siden. Havet gik lige til huset. Ud for Vejers er noget, de kalder “æ gamle Hammer”. Der har de forhen tørret deres fiskegarn, og nu fisker de både skulder og torsk der. A har hørt det, mens a var løber (lævver) der omme. Niels Mortensen, Billum.
da.etk.JAH_05_0_00779
Ashoje i Tg skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden. a. C. Poulsen.
da.etk.DS_02_G_00374
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: “Hvormange lofulde har I torsken i dag”. De svarede: “Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12”. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: “I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften”....
De fortæller, at de skal komme til at fiske Torsk på Vestervig nedre Kirkegård, og As Høje de skal blive Havbakker. Anders Hovmøller Jensen, N.-Nissum.
da.etk.DSnr_02_G_00279
Der er tre Gårde her norden til St.-Brøndum, de kalder dem Hedegårde. I den ene af dem var der en Nisse, og han hjalp til mad alting. Manden havde en Tærsker og han skulde en Aftenstund sige ham, hvor meget der var i Dyngen, han nu havde torsken. Så sagde han også det. »Ja,« siger Manden, »du skulde have sagt lige så meget til.« Næste Gang han spurgte om...
da.etk.DSnr_02_B_00133
Havet skal en gang bryde ind i Tabel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vester rig kirke. P. Uhrbrand.
Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemrigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Bomme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde. Peder Christensen, Rottesgård.
da.etk.DS_02_G_00368