104 datasets found
Danish Keywords: torsk Place of Narration: Hornum ved Horsens
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. “Det klarede jeg mig godt med”, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
da.etk.JAT_03_0_00540
Nogle småhuse på æ Blåvand, der kaldes “Hvidebjærg”, er flyttede tre gange. Det ene er flyttet for nogle få år siden. Havet gik lige til huset. Ud for Vejers er noget, de kalder “æ gamle Hammer”. Der har de forhen tørret deres fiskegarn, og nu fisker de både skulder og torsk der. A har hørt det, mens a var løber (lævver) der omme. Niels Mortensen, Billum.
da.etk.JAH_05_0_00779
Ashoje i Tg skal en gang blive havbanker, og der skal fiskes torsk på Vestervig kirkegård, men så er også Verdens ende nær forhånden. a. C. Poulsen.
da.etk.DS_02_G_00374
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: “Hvormange lofulde har I torsken i dag”. De svarede: “Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12”. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: “I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften”....
De fortæller, at de skal komme til at fiske Torsk på Vestervig nedre Kirkegård, og As Høje de skal blive Havbakker. Anders Hovmøller Jensen, N.-Nissum.
da.etk.DSnr_02_G_00279
Der er tre Gårde her norden til St.-Brøndum, de kalder dem Hedegårde. I den ene af dem var der en Nisse, og han hjalp til mad alting. Manden havde en Tærsker og han skulde en Aftenstund sige ham, hvor meget der var i Dyngen, han nu havde torsken. Så sagde han også det. »Ja,« siger Manden, »du skulde have sagt lige så meget til.« Næste Gang han spurgte om...
da.etk.DSnr_02_B_00133
Havet skal en gang bryde ind i Tabel sø, Agger skal forsvinde og mere til, og så kan der fiskes torsk på den nedre kirkegård til Vester rig kirke. P. Uhrbrand.
Æ jord skulde forklædes med hvidt. Det er kride og lim. De skulde fiske torsk under Krunderup bjærge og på Lemrigs torv. Toftum bjærge skulde blive havbakker, og der skulde fiskes torsk i Bomme Dover. Sådan kaldes en dal imellem store bakker nord for kirken. Der er to gårde, de kalder Dovergårde. Peder Christensen, Rottesgård.
da.etk.DS_02_G_00368
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Nede ved Limfjorden imellem Tisted og Vilsund i Ås Bakker der står et Træ, som skal være grønt både Sommer og Vinter. Kongen og hans hele Hær skal komme og lægge sig i Lejr langs under de Bakker, og Kongen skal binde hans Hest ved det Træ. Det har en Kone spået af, og hun har også spået, at der skal komme Torsk i Fjorden. Det sidste er gået i Opfyldelse....
Der er spået, at Skads kirke skal komme til at ligge midt i Esbjærg, og Vesterhavet komme til at skylle op imod kirken. Der skal fiskes torsk ved Krouderup bjærge. Eller ved Sir Lynybjcerg. Vinding Hojskole.
De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. <Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.» Kjeld Rasmussen, Gudum.
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. “Vil hun kjore med, nio'r?” -- “Ja tak!” — “Nå, hvordan ynder hun den nye præst?” — *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke”. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
da.etk.JAT_02_0_00113
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig “den rige Dåne”, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. “Mine penge får aldrig ende”, sagde han. Men de fik dog...
da.etk.JAT_02_0_00104
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
da.etk.JAT_02_0_00103
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: „Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: „Så han det, min gode mand?" — „Ja misæl så a det". — „Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
da.etk.JAH_06_0_00915
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: “Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed”. Så havde han en søn, der...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: “Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe”. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: “Skål, Kristian...
da.etk.JAH_06_0_00778
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: “A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo”. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00472