På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Etsted i min fødeby sad alle husets folk en aften i et værelse og arbejdede, mens mandens fader var gået til grande et sted i byen. Ud på aftenen, som folkene nu sad i deres rolighed, såde alle, at den gamle kom gående forbi vinduerne gjennem haven uden at komme ind. Folkene undrede sig over, at han kom til den tid, grandet var tilsagt, og kunde ikke...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Man skal medgive en frugtsommelig kvinde i kisten både skjorte, trøje, ble og navlebind, synål, tråd og saks, samt endelig en flaske fyldt med vand til at to den lille i. Men man bruger ikke at give svøb og svøbeliste med, i det mindste ikke nu. En mand i Østerlinnet kom en aften ridende forbi kirkegården, hvor en kvinde sad ved diget og klagede sig...
Dør en moder fra sit spæde barn, undlader man ikke at våge ved det de første nætter, efter at moderen er begravet. Skulde nemlig barnet tage til at græde, fik hun måske ingen ro i sin grav, men skyndte sig til det for at give det die, og det er aldrig godt, for barnet får altid en eller anden skavank, skjævhed eller lamhed. Det hændtes således i Vinum,...
Der tjente en karl hos min fader i Vindeby, Lolland, som pludselig blev syg og døde. Der blev holdt auktion over hans ejendele, og en tjenestedreng af byen kjøbte hans klædeskab. Karlen havde været sparsommelig og flittig og havde samlet en del penge, som han havde gjemt mange sære steder, da han al tid var bange for, at de skulde blive stjålne fra ham....
Liget fortalte pigen, at han en gang havde haft en kjæreste, som han havde svoret den ed, at hvjs han nogen sinde sveg hende, vilde han ikke smulre i sin grav, men da han alligevel havde gjort det, kunde han ikke få ro i graven, men gik hver nat ind i kirken, hvor han traf sin gamle kjæreste, som han havde været utro. Han havde stedse bedt hende om...
Norden for Høgsbrogård står der nogle små buske, hvor man siger, at en kjæmpe er nedmanet. j. l. k.
Der er et værelse på Mandø, hvori det spøger således, at ingen vover at komme dér. Hen imod midnat kommer der to mænd og grasserer på kammeret. Årsagen hertil skal være, at der for flere år siden strandede tvende lig, som havde en betydelig sum penge hos sig. Pengene blev dem berøvede, og man overgav dem derpå til havet i steden for at give dem en...
Mandøfolktne tror, at når én er død, får de ham at se kort tid efter. Er de afdøde sorte, så sorger de, men er de hvide, da fortæller de det, at de har set dem hvide og i hvide klæder, og de glæder sig da over, at de er faret vel. Jeg har således hørt fortælle, at én fra Mando, som var druknet i Spanien, dog såes i hvide klæder hjemme på Mandø, og hans...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
Kort for landstormen ved Brons kunde folkene i Egbæk, Veste?-- Vedsted, ikke sove om natten, ti når de havde ligget lidt, kom der noget og tog puderne. Samme dags aften, som der havde været slag ved Brons, hvor mange bander blev hårdt sårede, måtte de lade sig kjøre til donoren i Ribe, men da de kom til Egbæk kro, kunde de ikke tåle at kjore længere, ti...
For nogle år siden var der et par mænd i Vellerup, som vilde til Agerskov, men da de var komne noget på vejen, så de, at der kom en afdeling soldater osterfra, og de påstår, at de tydelig kunde se bajonetterne blinke. Men da de kom hjem og havde givet de andre underretning derom, gik de ud for at tage imod dem, men der var ingen. I året 1849 kom der...
da.etk.DS_02_J_00378
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
11846 havde vi (i Emmerlev ved Tonder) en karl at tjene, som aldrig vilde tro på varsler. Da så han en aften, for han gik i seng, et lys i den ene ende af stalden. Han mente, at det var min fader, som ikke var gået til sengs, men da det blev ved at vise sig hver aften, åbnede han doren og spurgte, hvem det var. Men hvor forundret blev han itke, da lyset...
Nogle år for min fader selv vilde bebo vor gård, var den udforpagtet til to mænd, som begge med deres familier boede i gården. Den ene af dem, som boede i de værelser, min faders forældre havde beboet, havde en son, der en nat, da han vågnede, så et fruentimmer, iført en lysagtig kjole, stå midt på gulvet uden at tale et eneste ord. Han blev da meget...
En gang vi havde skrædderen, skete det, at han en aften, da han gik meget sildig bjem, traf på en ny-opbygget gård, men om morgenen var den ganske forsvunden. Man troede da, at den gamle gård vilde brænde, ti man bavde tillige set den i forbrand, men ulykken blev hensat for tre mænds levnet. Vester-Vedsted. J. L. K.
Af Lavland skolelærer har jeg hørt fortælle, at da han en nat vågnede og stod op for at se, hvor mange klokken var, så han gjennem vinduet en brand noget borte. Men den kom hatn noget underlig for, ti han syntes, at luen var så bleg. Han spurgte sig for, om der havde Yæret brand, men ingen vidste noget derom. Længere tid efter stod han en aften og så ud...
Min bedstemoder fortalte for nogle år siden, at hun havde set et lys brænde nede i åen, som lober norden om vor gård, på et sted, hvor der var lagt store sten til at gå over på. Det skete også nogen tid derefter, jeg husker ikke hvor længe, at der druknede en mand. Hulvad. J. L. K.
da.etk.DS_02_J_00152
