Mod vorter. Man går op til kirken en torsdag aften stiltiende og vasker dem i det vand, der drypper ned fra blytaget. Påbøl.
For senehinder. En person med et på egnen sjældent navn går med den syge ud i en mørk forstue en torsdag aften og hugger med en økse stiltiende tre gange over seneknuden. J. D. Jensen.
Goddag på mandag, jeg skal hilse på tirsdag, om I ikke på onsdag vil komme på torsdag og spise til middag på fredag og drikke kaffe på løverdag og følge de unge folk i kirke på søndag. Th. Leth, Særslev.
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
Afdode lensgreve Carl Vedel-Vedelsborg kjørte i en gammel stadsvogn uden fjedre og med to mørkebrune heste for samt tarveligt seletøj med blinker på. Han yndede ikke, at godsets karle gik på jagt, og ivrige jægere fik heller ingen gårde i fæste af ham. En gang kom nogle folk til ham for at fæste en gård i Gamborg. Det var torsdagen efter jagildet, men så...
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Bygges huse af ny, må derved ej hugges torsdag aften, naj- solen er gået neder, ti ellers vil det stedse knage i buset, most Når skvalder kommer til gårde. J. B.
I Særslev sogn ligger en bakke, som kaldes Galgebakken, og der blev forbrydere hængt i ældre tid. Dette skete altid en torsdag, og derfor lod folkene i egnen aldrig deres lig begrave en torsdag, men opsatte det til en anden dag. En præst der i sognet gav ansøgning ind om. at henrettelse^stedet matte blive forandret, ti den første gang han kom til sognet,...
For Ringorme skal man stryge 9 Gange med Solen og 9 Gange mod Solen hver Torsdag Aften, efter at Sol er nede og naturligvis stiltiende. En Kone fra Brændstrup kan sætte dem væk, men hun gjør det hver Søndag, Tirsdag og Torsdag. Søren Sejlstrups Kone i Nielsby ved Foldingbro stryger med Flæskesvær, og det brænder hun. Bothilde Olling sagde, at det kunde...
Nissepugen var af samme Slags som Bjærgfolk og Ellefolk, men derhos fornemmere og tillige Bondens Velgjører og Afgud, den de tilbad om Løverdagen, ligesom Frej om Fredagen og Tor om Torsdagen. (Vedel Simonsen.) Maler Ringe.
En dreng skulde kjøre til Vester-Jolby efter et læs sten. Så kommer han til en kone, der var skyldt for at kunne hekse; bun boede imellem det sted og hans hjem. Nu vilde han ikke tage hende op at kjøre, men da han havde fået læsset og kjørte tilbage, kom hun rendende i hendes pæne klæder hen imod ham, men dog ikke helt til vejen. Da han nu kom hjem og...
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
I Ørsted kirke findes fra gammel tid en familiebegravelse, som tilhorer slægten Rantzau. Det er ikke rigtig fat med den begravelse, og folk fortæller, at når éu en torsdag afteu efter solens nedgang går rundt om kliken tre gange og derpå op ad trappen til begravelsen og blæser ind ad noglehullet gjennem døren, kommer Fanden og tager dem til sig iud i...
Atslåøjneud. Det skulde gå for sig om natten. Smeden skulde være splitternøgen og smedde sømmet baglænds. Den fjerde torsdag nat kunde han slå øjet ud ved at drive sømmet ind i en stolpe. Men hvis smeden døde, inden han fik handlingen udført, skulde han høre Fanden til. Ant. N.
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun gik med det. Hun bor da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brød, som barnet vejer, og uddele til de fattige tre torsdage i rad. A. H. S.
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun var frugtsommelig. Hun bør da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brod, som barnet vejer, og uddele det til de fattige tre torsdage i rad. C. Schade.
En krage var den forste fugl, Vorherre så skjærtorsdag morgen, da han gik til Jerusalem med sine venner. «Hurra, hurra!* råbte den. Den havde hørt Judas gjore akkord om de tredive sølvpenge. Præstø egnen. Chr. Weiss.
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
Om tirsdag og torsdag må ingen gjerning begyndes, såsom kvæg udslåes, pløjes ell. lign. Jeg bad en gang min røgter efter vinteren at lade mine far ud pæ græs, ban gik ned i gården Og råbte til de andre folk: Nu kan man bore, at præsten er gal, han siger, jeg skal lukke fårene ud, og det er torsdag i dag*. En anden gang i foråret befalede jeg min karl at...
Det var her i Strandby sogn i Lille-Mølle, de var så plagede af rotter. Så var der en gammel kone, de snakkede med om dot, og hun sagde, at hun kunde gjærne lære karlen, hwant han skulde vise rotterne hen, og hun lærte ham også læsningen. Der var tre ord, og han skulde gå tre torsdag aftener efter at solen var nede, og læse og sige de tre ord, og så læse...
