En krage var den forste fugl, Vorherre så skjærtorsdag morgen, da han gik til Jerusalem med sine venner. «Hurra, hurra!* råbte den. Den havde hørt Judas gjore akkord om de tredive sølvpenge. Præstø egnen. Chr. Weiss.
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
Hvad man drømmer natten mellem torsdag og fredag, vil gå i opfyldelse. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01386
Man må ikke tage i en ny plads mandag og torsdag, så får man det ikke godt. Jørg. IL
Tager vi pattegrisene fra soen på en torsdag, vil soen blive ornegal og lobe igjen inden næste torsdag.
Når man malker en ko sen på en sondag eller en torsdag morgen, så får den altid kalv om dagen. Gestrup.
Når én har kjertelsygen, skal en torsdag aften i månens opgang gå ud og se på den og stryge på kjærtelen og sige: Det, a ser på, tage til, og det, a stryger på, tage af. I navn G. F. . . . og så skal man vende sig venstre om og gå.
Mod forhekselse af køer bar man brugt at slå tre stål i dørtræet, som der har været smedet på i tre torsdage. Th. J.
Søndagen er den bedste dag at sætte køerne på græs, dernæst tirsdag eller torsdag. At slå dem på græs én af de andre dage, vilde lige frem være at udsætte dem for heksenes vold. A. C. P.
Når man hvei torsdag afklipper sine negle, får man aldrig tandpine. A. L.
Ved solbjærgslide en torsdag aften skal man i tavshed hente lidt jord fra kirkegården og lægge i sengen under et sygt barns hoved, det vil da komme sig. P. Jensen.
Har barnet shjæver, skal man stiltiende gå med det over tre bøjders marker tre torsdag aftener i træk, tre gange frem og tre tilbage hver aften, og man måtte ikke snakke, fra man var gået fra kjemmet, og til man kom tilbage. Sådan gik en kone, Maren Møller i Grønjeld. Skjellet imellem de tre bymarker kaldes Måårskjellet. Grønfeld.
da.etk.DS_04_0_02133
Manden fra Lerbæk skulde have kjørsel over en mands mark, det var netop Johannes på Apholmen. Så tykte Johannes, han kunde tilkomme en smule godtgjørelse, for det han gav Lerbækmanden den frihed, og så gik han op til ham og sagde, om han ikke måtte komme derop med hans koer. når de blev jyvsen. De havde nemlig en tyr på Lerbæk. Dertil svarede manden:...
Vi gik mork (o: i mørke klæder) i faste, skjærtorsdag og langfredag. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_04_0_00443
En skovrider Bredahl, der boede i en gård i Ejer by, han var tvegjænger, og det var de begge to både ham og hans hest. Når de Ejer mænd tog til Horsens om torsdagen, så kunde han ride på hans hest og følges med dem og drage til Horsens ligesom dem, men når der så var et par af dem hjemme og drog ad skoven for at knibe et par læs træ fra herskabet, så...
I Bindeballe tjente a ved en mand, der havde en ko, som ikke vilde blive ovsen. Så fik han det råd, at den skulde have tre skefulde gjær tre torsdag morgener efter hinanden, og det skulde jo være stiltiende. A skulde give den det, og han skulde holde hovedet op. Men den vilde ikke tage det. Så falder det mig for munden: »Det er da eu sær rundt, vil den...
da.etk.DS_07_0_01074
