Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Hr. Borgen kom over til en gård i Hornborg for at mane, og der blev også ro i gården. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_05_0_00697
Svenskerne lå ved søndresiden af Skejby, norden for Hornum og Rask skov, og Polakkerne lå dels i og sønden for skoven. Der er en skovkrog endnu, som kaldes Polakkerkrogen. Så var nogle af soldaterne inde i skoven at plukke nødder, og de havde nogle piger med dem. De kommer da til at rende sammen, og soldaterne kommanderes til at tage til våben. Men...
Der har ligget en by ved Àstedbro på Rask mark, der hed Kokborg, Der har været fire gårde, siges der af. Der var også en anden by, Skejby, på Rask mark. A har haft den mark og pløjet til skorstensbunde og en gammel stensat kjelde og ovnsbunde og en smedje med smedesinder. Den blev brændt af under svenskekrigen. En fru Hilleborg Bille ejede den gang Rask....
Trebjærg by skal have ligget sydost for, hvor den nu er. Den brændte for et par hundrede år siden. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_01496
Klavs Glambek gik ind på, da han brød Boring kirke ned, at stenene af den skulde bruges til en hvælving i Hvirring kirke. jens knudsen, trebjærg.
da.etk.DS_03_0_00653
Der hænger et epitaphium i Ale kirke over en præst, der blev slået ihjel af Svenskerne ved Rødebro mellem Ale og Tørring, fordi han ikke vilde åbenbare, hvor han havde gjemt hans kostbarheder. jens knudsen, trebjærc.
da.etk.DS_03_0_00587
Der lå en sten i en vandpyt nede på Kokborg mark tæt ved, hvor nu æ Raskhus ligger, der sagde den gamle Peder Kokborg til mig, mens a var dreng: "Dersom du kan få den sten vendt, så skal du sé, der skal stå Wolle Knap på undersiden af den. Det er en gammel ejers navn på møllen. En senere ejer, Steffen Sørensen, lod stenen kløve, og da så a godt nok, der...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
da.etk.DS_03_0_02136
Der skal være en løngang fra amtmandsboligen i Ålborg over til Nørre-Sundby. Den udmunder på slotspladsen. Jeg har været inde i begyndelsen af den. Da vi kom til den anden dør, rådede tjeneren mig fra at gå længere ind, der var aldrig nogen, som kom længere. Vi gik så tilbage, og gangen var også fuld af svineri. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01015
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
