En Pige, der er født i Roskilde-Egnen og nu tjener i Kjøbenhavn, har haft to mærkelige Oplevelser. Første Gang var det, mens hun var hjemme hos Forældrene. En Aften kommer en af Naboerne derover og siger: »Hør, Johanne, hvad var du ovre hos os efter i Dag?« »Jeg har ikke været ovre hos jer,« siger Pigen. »Jo,« siger han, »det var jo højlys Dag, og jeg...
Sybille har spået, at Moselund skulde blive til en Herregård, og Silkeborg til en Kjøbstad, og det er gået i Opfyldelse. Tillige har hun spået, at der under en Sten på Moselund Mark ligger en Guldkjæde, og når den bliver funden, så vil Verden forgå. For Tiden tjener der en Røgter på Moselund, som går og graver nu ved én Sten og nu ved en anden for at...
På Silkeborg Slot var en Gang en Herremand eller Landsdommer, hvis Kone blev Kjæreste med en Tjener på Slottet. Da Herren opdagede dette, slog han Tjeneren ihjel. Efter den Tid blev det slemt med Spøgeri i Silkeborg Skove. Der var et Sted i Skoven, hvor Folk, der gik forbi, lagde en Gren. Jeg kom der en Gang i min Drengetid og så da, at der var en Dynge...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
