219 datasets found
Danish Keywords: tjener Place of Narration: Lyngby
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
da.etk.JAT_04_0_00161
Mændene i Lille-Brøndum gjorde sommergilde skiftevis, og både gamle og unge var med. Men det var blot selvejerne, der gjorde det. De fik meldmader, og så dandste de. Ane Katr. Kristensdatter, Lyngby.
da.etk.JAT_04_0_00044
Da Katholm blev bygget, fik en Daglejer en Skilling i Dagløn, og en Ko kostede fem Skilling. Det var lige efter den sorte Pest. Ålsø S., Djurslands Sønder H. Hans Schuster, Lyngby.
da.etk.DSnr_03_0_00755
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
da.etk.DSnr_02_H_00554
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
da.etk.DSnr_02_H_00504
Mens vi boede i Sejling Præstegård, var det en Nytårsaften, jeg skulde ligge oppe i Gjæstekammeret, for jeg havde en bile Dreng, der skulde vænnes fra, og så skulde jeg jo ikke være i Nærheden, men Pigen skulde ligge nede i Sovekammeret ved ham. Vi vilde ikke gå i Seng inden Klokken 12, men da jeg så var kommen i Seng og skulde til at falde i Søvn, da...
Min Mand var jo Præst i Sejling, og der fik vi os en lille Dreng. Da han var ét År gammel, var min Mand og jeg en Dag ude at besøge Hostrups i Silkeborg, og Pigerne skulde så passe Drengen. De sad begge inde i Sovekammeret ved hans Vugge om Aftenen, og det blev noget sent, inden vi kom hjem. Da vi kommer ind, da kommer Pigerne i den største Angst imod os...
da.etk.DSnr_02_H_00250
Der var en gammel Pige i Sejling, som var lidt halvfjollet. Hun sad i et lille Hus, der var Nabo til Præstegården, og så havde hun i sit Kammer et lille Vindue, der vendte ud til Kirkegården. Der hørte hun tit, at det bankede på Ruden, og det var, når nogen skulde dø, men den Banken var hun så angst for. Præsten havde givet hende Lov til at komme og...
da.etk.DSnr_02_H_00206
Min Fader havde taget sin Afsked efter at have været Præst i Stege, og boede nu i Kjøbenhavn. Så havde han været hos os i Besøg i Marvede Præstegård, hvor vi den Gang boede, og var rejst tilbage til Kjøbenhavn for en 14 Dage siden. En Aften kom min Mand og jeg hjem fra et Besøg, og jeg var allerede kommen i Seng, men havde ikke slukket Lampen endnu. Jeg...
da.etk.DSnr_02_H_00175
A havde en Datter, der var 16 År, da hun døde. Nogle Nætter før, som a lå vågen, mærkede a, der kom en Hånd stikkende ind under Dynen, og den stak sig ind i min, som a i det samme åbnede. A stødte til min Mand med Albuen, og han vågnede og sagde: »Trine, du drømmer.« — »Nej, a gjør ikke.« Al det første han sagde det, trak Hånden sig lige så stille...
da.etk.DSnr_02_H_00101
Imens a var hjemme i Ravnkilde, fortalte min Moder mig, at hun en Aften var kommen ud i Kjøkkenet, og da havde hun set to Kvindfolk, der sad på Ildstedet lige forved Kakkelovnsmunden, hvor der var helt klart af Ilden i Kakkelovnen, og svøbte et lille Barn. Hun lod dem sidde og gik ind igjen, og da hun siden atter kom derud, var de borte. En Aften så min...
da.etk.DSnr_01_0_00362
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Et tankeløst barn læste i skolen: “Da stod David op og spiste hans tjenere”. Læreren bemærkede: “Hvad, spiste han hans tjenere!” Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
da.etk.JAH_06_0_00415
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00190
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
da.etk.DS_04_0_00616
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
da.etk.JAH_02_0_00250
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
Der skal være en løngang fra amtmandsboligen i Ålborg over til Nørre-Sundby. Den udmunder på slotspladsen. Jeg har været inde i begyndelsen af den. Da vi kom til den anden dør, rådede tjeneren mig fra at gå længere ind, der var aldrig nogen, som kom længere. Vi gik så tilbage, og gangen var også fuld af svineri. n. pedersen, bolle.