Skræddersvend Christensens hustru mindes, da hun varen 8, 9 år gl. og boede på Blegdammen (13de dam), at hun en aften med en af sine søskende sad udenfor ved vejen og ventede pà faderen, der var tjener i en klub. Da så hun ude på vejen to gjæs gå og trippe, de var hvide, men havde to grønne pletter på ryggen. De gik jævnsides og næbbedes hele tiden, og...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
da.etk.DS_03_0_02136
Der skal være en løngang fra amtmandsboligen i Ålborg over til Nørre-Sundby. Den udmunder på slotspladsen. Jeg har været inde i begyndelsen af den. Da vi kom til den anden dør, rådede tjeneren mig fra at gå længere ind, der var aldrig nogen, som kom længere. Vi gik så tilbage, og gangen var også fuld af svineri. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01015
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Min bedstefader var degn i Klovborg og forrettede tjenesten i tre kirker. Manden på Matrup satte ham ind der, for han havde tjent ham i ti år som tjener, og hans kone som husjomfru. Han var også en udmærket sanger. Maren Hamborg, Harlev.
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
Da ritmester Halling skulde dø, kom der en hund og lå i sengen, og tjeneren kunde ikke være der inde. Der kom bud efter pastor Hassager i Vejer slev, og han gjente hunden ud. Der var først bud efter ham i Sale, men han turde ikke tage sig det på. Saguet siger forøvrigt, at Hassager aldrig duede mere. Jens Mikkelsen, Ajt.
Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
