Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
En Havtrold fortælles en Gang at være sluppen eller slumpet ind af Havet i Sneum Å og der at have opholdt sig en Tidlang, men imidlertid diverteret sig med at lade sig se på Kjøkkenskorstenen oven til i Allerup Præstegård tit og mangen Gang og nøje set ned til Potterne og Panderne ligesom for at efterse, hvad der blev handlet. Endelig er igjen den...
Ved Lange-Loddenhøj på Andsager Byes Vestermark ligger en anden Høj af Navn Mølby Korshøj midt imellem Andsager og Mølby, udi hvilken Høj et Par Folk her af Byen skal i Fjendetiden have villet kaste sig ind for at have en Retraite, men under Kastningen fået at høre en Røst sigendes: »Kan jeg ikke være med Fred her i Korshøj, så kan jeg gå til min...
Her på Andsager Bys Vestermark ligger 3 Høje, 1 kaldet Lange Låddenhøj, fordi den er overgroet med Buskads af Eg og sligt, 2 Store trinde Låddenhøj og 3 Lille trinde Låddenhøj. På og omkring de 2 første siger Traditionen et Par Bjærgtrolde at være set og i Hast igjen forsvundne. De havde Anseende som et Par små Drenge. Der skal og nu og da være hørt en...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
da.etk.DS_03_0_02136
Der skal være en løngang fra amtmandsboligen i Ålborg over til Nørre-Sundby. Den udmunder på slotspladsen. Jeg har været inde i begyndelsen af den. Da vi kom til den anden dør, rådede tjeneren mig fra at gå længere ind, der var aldrig nogen, som kom længere. Vi gik så tilbage, og gangen var også fuld af svineri. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01015
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Min bedstefader var degn i Klovborg og forrettede tjenesten i tre kirker. Manden på Matrup satte ham ind der, for han havde tjent ham i ti år som tjener, og hans kone som husjomfru. Han var også en udmærket sanger. Maren Hamborg, Harlev.
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
Da ritmester Halling skulde dø, kom der en hund og lå i sengen, og tjeneren kunde ikke være der inde. Der kom bud efter pastor Hassager i Vejer slev, og han gjente hunden ud. Der var først bud efter ham i Sale, men han turde ikke tage sig det på. Saguet siger forøvrigt, at Hassager aldrig duede mere. Jens Mikkelsen, Ajt.
