I havestuen på Skovsbo, der har været kapel, er en jomfru indmuret. Hun sees meget ofte og går under navnet den hvide dame. Man bører meget tit kareter komme kjørende og folk stå ud, alt uden at se noget. Kun så røgteren sidste nytårsnat en sort karet med fire sorte heste, der havde gloende tunger, og kusk og tjener uden hoved kjøre op for døren....
En datter af gehejmeråd Huitfeld, Berta Huitfeld, blev gift med en Moltke på Klavsholm, og hendes medgift var 27,000 daler. Hun døde i barselseng, og da hendes fader ikke kunde tåle at høre hendes jamren, gik han ud i haven, og der stod han og fik efterretning af tjeneren om hendes død. På dette sted blev siden sat en mindestøtte. Hendes mand satte hele...
da.etk.DS_04_0_00784
På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
En frue her på Lerkenfeldt vilde kjøre til kirke i Vonsild, men så blev det snestorm, og kusken kunde ikke se, hvor han kjørte. Han foer da vild og kom ind imellem nogle bakker, hvor vognen sank i jorden med de fire heste og kusk og tjener og samt. Fruen omkom naturligvis også, og derfor kaldes det sted endnu Fruens kilde og vises oppe imellem...
På Tågebg mark, Mern sogn, findes en smuk høj, bevokset med store boge, som tjener til somærke. En mand har der set lys brænde og gravede i stilhed efter skatten og fandt den vistnok, ti før var han fattig, men kom sig nu dag for dag og blev velhavende. Andre folk har også set et hul i højen, som om der kunde have stået en gryde eller kjedel. Bang.
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Der var en tjener på Engelsholm, som hed Gert og var justitsrådens øjesten, han var nu sådan noget af alle slags. Så skulde han leje en husholder til ham, for justitsråden kunde ikke godt have fruentimmer. Nå, han får også en kjøn husholderske lejet. Nu vilde herren have at vide, om hun var vakker, og om hun var skjøn. "Ja, det er Dæwlen bandet det...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
Da den nådige frue af Vestervig kloster i slutningen af forrige århundrede en dag var ude at kjøre i sin karosse, og det var sneføre, blev hun væltet i lavningen osten for Ogsenbol bakke. Med møje fik kusk og tjener vognen åbnet og hende hjulpet ud, uden at hun havde taget skade, men hun havde tabt en kostbar ring. Som følge deraf blev alle bønderne i...
Jeg har hørt om den Kone, der tog Betaling af Nordmændene for Vand og derfor blev så skrækkelig plaget af Firben og Skruptusser, at der blev sendt Bud efter kloge Frands i Slævstrup. Men han kunde ikke gjøre noget ved det. Nordmændene havde været for kloge og havde lavet det sådan, at der var intet ved det at gjøre. Frands var gift med min Moster. Han...
Manden på Kjørup kunde ikke få Kirken bygget færdig, for hvad der byggedes om Dagen, det blev brudt ned om Natten. Så gjorde han Akkord med den Slemme om det, og nu blev Kirken færdig, men så skulde han jo høre ham til efter en vis Tids Forløb. Da Dagen kom, mødte den Slemme også. Tjeneren vilde kikke ind ad et Nøglehul, men mistede sit Øje. Siden den...
En Pige, der er født i Roskilde-Egnen og nu tjener i Kjøbenhavn, har haft to mærkelige Oplevelser. Første Gang var det, mens hun var hjemme hos Forældrene. En Aften kommer en af Naboerne derover og siger: »Hør, Johanne, hvad var du ovre hos os efter i Dag?« »Jeg har ikke været ovre hos jer,« siger Pigen. »Jo,« siger han, »det var jo højlys Dag, og jeg...
På Silkeborg Slot var en Gang en Herremand eller Landsdommer, hvis Kone blev Kjæreste med en Tjener på Slottet. Da Herren opdagede dette, slog han Tjeneren ihjel. Efter den Tid blev det slemt med Spøgeri i Silkeborg Skove. Der var et Sted i Skoven, hvor Folk, der gik forbi, lagde en Gren. Jeg kom der en Gang i min Drengetid og så da, at der var en Dynge...
Tjeneren på en stor Herregård gik og spøgte hver evige Nat, og han var ikke nem at expedere, for det han var kommen uskyldig af Dage. Sagen var nemlig, at han havde truffet Herremanden, imens han var i Lag med en af Pigerne, og så havde Herren taget el Stegespid og stukket ham ihjel med. De måtte have Bud efter Præsten, og han skulde da til at mane...
På et af de fyenske Godser var Ejeren død, og hans Enke havde giftet sig igjen. Da de ved Bryllupsgildet havde spist til Middag og sad ved Kaffen, bristede de alle pludselig i stor Latter ved at se Tjeneren stå bukkende med Kaffe o. s. v. foran en tom Stol. Da den nygifte Frue i det samme kom ind, blev hun ligbleg, for hun kunde se hendes første Mand...