En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Nar man tager kalven og hænger op i bagbenene, springer strængene gjærne af sig selv, de kan også skjæres over under bugen. Begge dele har jeg set udfort for ti ar siden i Aby sogn. A. E. Jakobsen.
Svangre må ikke lyve, når nogen spørger dem, hvem der er Fader til Barnet, for gjør de det, bliver Barnet ikke klogt (får ikke deres Forstand). A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Bliver den svangre forskrækket, tager Barnet enten åndelig eller legemlig Skade. A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Marven af Svineknogler må vi ikke spise, for så bliver vi søvnige. A. E. Jakobsen. Vendsyssel.
da.etk.DSnr_04_0_01188
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
Når man peger efter Lygtemanden, sætter den sig på Fingeren, eller man går vildt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_02_J_00004
Nyfødte Børns Forbytteise af Trolde og underjordiske Folk forhindres ved at fastgjøre Svøbet med en Stoppenål. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_01_0_00712
De børn, der er fodt i sejrssank, er skudfri, når de har særken hos sig. A. E. Jakobsen
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
St. Hans dag tændes blus på højene, for at heksene skal se at ride til Bloksbjærg. Andre siger, at det er, fordi de skal blive hjemme, da de ikke kan tåle at se det stærke lys. Atter andre siger, at de rider lige gjennem flammerne og brænder kosteskaftet op deri. A. E. Jakobsen.
Ser man en sværm bier flyve, kan man få den til at sætte sig ved enten at kaste stål over den eller ved at banke på en lé med en hammer. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, ørritslev.
da.etk.DS_06_0_00976
Da jeg var lille, kan jeg huske, jeg hørte en kvinde fortælle en anden om, hvorledes sognefogdens kone i Ingstrup altid havde held med sin mælk og fløde, og det kom af, at hun i en lille kasse havde en bitte mand på størrelse med eu tommelfinger. Ban var indsvøbt i mange lag silke og skulde hver dag have lidt blod af hende, og ikke andre end hun måtte se...
Når man drejer hænderne i en kreds om hinanden forved sig og lader højre hånd gå imod sig, vinder man Fanden til sig. I modsat retning vinder man ham fra sig. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
