332 datasets found
Danish Keywords: tjener Place of Narration: Ørritslev Fyen
Man må ikke kradse skorpen af vorter, for så vokser de og bliver større. For hver gang man tæller sine vorter, kommer der én flere. Vorteblod er smitsom, det sætter nye vorter. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_03_0_00346
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00201
Den, der skraber og spiser skoverne af grødgryden, bliver arrig. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00193
Der, hvor man ser brushøns mages, bygger de red'\ og vil man sætte en snore på samme sted, kan man fange dem.
da.etk.JAT_01_0_01521
Vipstjærten kaldes i Vendsyssel havrpujri. Når den kommer, skal man sæ havren. 1520 og 1521. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01520
Når viben om foråret nærmer sig husene, får vi mere vinter. Der er mange, der mener, at den ligger i dvale et eller andet sted. Den skjælder alle folk ud, både ven og uven, ti den råber bestandig: “Tywi, tywi!” Den kan ikke fanges i snøre, den er alt for kLg; sætter man snøren i dens rede, forlader den enten reden eller skubber snøren til side. Man kan...
da.etk.JAT_01_0_01496
Når kukkeren kommer, skal man så byg; den siger: Kuk-kuk, så byg! Sit første leveår er den kuk, det andet duehøg, det tredje hønsehøg; om den stiger køjere, vides ikke. Når den som unge bliver lidt stor, hakker den de andre unger ihjel, og når den bliver så stor, at den kan sørge for sig selv, tager den den lille fugl, som flyver bag efter den, og som...
da.etk.JAT_01_0_01469
Kukkeren mister mælet, når den ser syv høstakke på samme mark. A. E. Jakobsen, M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_01_0_01460
Når hyrdedrengene kaster sten efter storken, taber de en kjær gjenstand f. eks. deres kniv. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01431
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01417
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
da.etk.JAT_01_0_01416
Når folk fra Tisc og omliggende sogne kjorer til Hjallerup marked, bar de bræmserne med hjem. A. E. J., ø.
da.etk.JAT_01_0_01395
Når frøerne søger op i høstakkene og kornnegene, far vi regn. — I en regnfuld sommer er tusserne slemme til at Boge efter at komme ind i stuerne. Vends. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01378
Det går ikke an at lade koerne komme ud på græs om morgenen, før rimen er borte, ti ellers kaster de kalvene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01233
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01194
Ænder, der står på sti for at fedes, skal kun være der i ni dage, så er de fede nok, og for hver dag de står længere, taber de i vægt. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01178
Skidt folk kjender hundene al tid, og de forfølger dem. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01111
Man må ikke malke kvier, fir de har faet kalv: gjør man det, vil de altid komme til at give lidt mælk. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01040
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01035
Kår man vælge* tillægskalve, skal man passe på ikke at vælge sti auigkalve, for de kan ikke leve. med mindre strængene bliver skåret over eller selv springer. Strængene ligger på indersiden af huden og går fra navlen bag om og op ad ryggen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01033