På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
På Skavlegåræ (eller Skarrildgård) i Skarrild sogn boede en mand, som havde en søster, der levede ovre på Jyllingsholm i S.-Omme. Men den gang havde sognet intet videre navn. Samme mand holdt nu meget af søsteren. Men da han ikke selv kunde komme over at se til hende, fordi han havde så mange forretninger, så sendte han stundom en tjener og sagde gjærne...
da.etk.DS_03_0_02136
Der skal være en løngang fra amtmandsboligen i Ålborg over til Nørre-Sundby. Den udmunder på slotspladsen. Jeg har været inde i begyndelsen af den. Da vi kom til den anden dør, rådede tjeneren mig fra at gå længere ind, der var aldrig nogen, som kom længere. Vi gik så tilbage, og gangen var også fuld af svineri. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01015
På Nebbegård var en tjener, som blev kaldt Snren Tjener. Han holdt nok af at spise lidt godt, og så en gang, herskabet ikke var hjemme, blev han sat til at spise med de andre tjenestefolk. Der blev budt dem klumper, som Søren tykte var for hårde, og han smed da en af dem ned til hunden. Den vilde ikke have den, og så satte han en lille trumf på: Ja, vil...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Min bedstefader var degn i Klovborg og forrettede tjenesten i tre kirker. Manden på Matrup satte ham ind der, for han havde tjent ham i ti år som tjener, og hans kone som husjomfru. Han var også en udmærket sanger. Maren Hamborg, Harlev.
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
Da ritmester Halling skulde dø, kom der en hund og lå i sengen, og tjeneren kunde ikke være der inde. Der kom bud efter pastor Hassager i Vejer slev, og han gjente hunden ud. Der var først bud efter ham i Sale, men han turde ikke tage sig det på. Saguet siger forøvrigt, at Hassager aldrig duede mere. Jens Mikkelsen, Ajt.
Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Kræn Esbensen i Ostrup var sådan en stærk mand. Han var slem til at spille kort og noget hård i det, så herren havde bestemt, at han skulde aves. Der blev da sendt bud efter ham, han skulde komme op til generalen. Han kommer da ind i et værelse på anden etage, der havde vinduer ud til syd imod gravene. Så går han hen og ser ud ad vinduet. "Hvad ser du...
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: Vil De ikke have Deres chenille af? Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone....
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Den gamle degn Solgård i Rude havde været tjener på Klavsholm, og da han så blev gift med en af jomfruerne der nede, blev han af herskabet kaldet til degn. Det var en fråds-æder. En gang en mand i Voldum gjorde et lille selskab i et lystanlæg eller en plantning, han havde, blev Solgård sulten. En kone fra Randers var der at sælge fødevarer, og så gik han...
Der er 3 store diger vest for Henne by, og de har dæmpet sandflugten. Ellers havde hele den by også gået med. Vejen ud til havet går gjennem de 3 diger. Så kom folk efter at at dæmpe sandet med helme. Den gror inde på agrene. Man siger, at det fra forst af gik sådan til, at en tjener, der var der ude med sin herre, og begge var fra Kjøbenhavn, plantede...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
