Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: Vil De ikke have Deres chenille af? Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone....
En sondag var der brudevielse i Blovstrød, men det var jo efter tjenesten. Nu havde teksten til prækenen været: Ingen kan tjene to herrer, og så benyttede præsten også den tekst i brudevielsen og sagde flere gange: Hvem tjener du? Brudgommen svarede: Jeg tjener på Allerod teglværk. Lærer M. H. Bogb, Lillerød.
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Den gamle degn Solgård i Rude havde været tjener på Klavsholm, og da han så blev gift med en af jomfruerne der nede, blev han af herskabet kaldet til degn. Det var en fråds-æder. En gang en mand i Voldum gjorde et lille selskab i et lystanlæg eller en plantning, han havde, blev Solgård sulten. En kone fra Randers var der at sælge fødevarer, og så gik han...
Der er 3 store diger vest for Henne by, og de har dæmpet sandflugten. Ellers havde hele den by også gået med. Vejen ud til havet går gjennem de 3 diger. Så kom folk efter at at dæmpe sandet med helme. Den gror inde på agrene. Man siger, at det fra forst af gik sådan til, at en tjener, der var der ude med sin herre, og begge var fra Kjøbenhavn, plantede...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
Birkedommeren rådte for Birkelse, da den første kammerherre kom der. Det var en stræng kanalje den birkedommer, og han kunde ikke lide, at den anden kom. Han kom ind om natten. Tjeneren spurgte: "Hvad vil De?" Han svarede: "Have at vide, hvad klokken er." Han vilde vel have undlivet ham. Så kom birkedommeren til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru, og...
da.etk.JAH_02_0_00290
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
Der var en Mand, som boede i Kjørup, der hed Podebusk, og han vilde bygge en Kirke. Men så havde han sværget sig Djævelen i Vold for at få Penge til at bygge Kirken for. Den første Gang der var Præken i Kirken, da var han jo bange, og så siger han til Tjeneren, at han skulde gå udenfor, om han kunde se noget. Tjeneren kom ind igjen og sagde, at han så en...
Dronning Tyre lod, mens hun boede på Tyrsbæk, hente Vand ovre i Tyres Kløww til hendes eget Brug. En Tjener, som blev sendt der over efter det, tabte en Gang det Sølvbæger i Kilden, som han skulde tage Vandet i, og kunde ikke få det op igjen, så det Bæger må være der endnu. Andre siger, at det var et Guldbæger. Skjærup S., Holmans H. Hans Damkjær...
Generalløjtnant Bardenfleth på Harritslevgård sagde, at han fra Kjøbenhavn kunde sende sin Tjener hjem til Gården på 10 Minutter efter en Sølvske af hvad Nummer, de vilde have. Kun Sjælen behøvede at sendes af Sted. Han tilbød også at sende en af de Herrer af Sted, han talte med, men ingen af dem turde lade ham gjøre det. Jacob Rasmussen, Stensby.
Der var en Kone, den Gang deher Bjærgfolk gik her, hun havde et Barn, der var så værkelig, og hun kunde ikke få det til at tie. Så vilde hun gjærne til Kirke en Dag. »Da kan a passe Barnet,« siger Karlen. Nej, det var da ikke til at tænke på. »Dersom du kan det, så skal a give dig Lærred til en Skjorte.« Så kom hun af sted, og han fik Barnet i Vuggen....
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
Jeg var tjener på Overgård i tre år. Hver aften skulde jeg lukke dørene fra den ene ende af hovedbygningen til den anden, og så havde jeg altid en stor gul hund med mig. En aften, da jeg i det samme ærende var nået ind i den store riddersal, løb hunden en tre fire gange rundt om mig i en stor kreds og så hen til døren, som den stødte op ved at slå imod...
I Torslev kirke var det så galt med spøgeri og skidt. Så var der en skomager, han akkorderede med dem om det, han skulde sidde der en hel nat og have en ko for det. Præsten slog en kreds om ham der inde i kirken, og han sad der med hele hans skomagerværktøj og skomagererede og syede på et par sko og havde naturligvis lys ved sig. Så kommer Fanden og...
