332 datasets found
Danish Keywords: tjener Place of Narration: Ørritslev Fyen
Man må ikke gynge med vuggen, når den er tom, for så bliver barnet sygt. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00779
Når et lille barn ligger i vuggen og smiler og fægter med armene i luften, leger Guds engle med det. A. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00770
Storken kommer med de små børn, de springer ud af en kampesten; forældrene finder dem under en stor sten i stranden eller under en stor sten i gadekjæret, fortælles for børn i Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00750
Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Når tiden nærmer sig, at konen skal fode, ligger manden med tommen om halsen. a. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00731
Den kvinde eller mand, der er født med en vorte, bliver enke eller enkemand. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00717
Når hosebåndet er gået los og slæber, siges der: “Kjæresten slæber”. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00675
Når to, mand og kvinde, eller rettere pige og karl, tørrer sig på én gang på et håndklæde, kommer de til at løbe efter hinanden, de bliver kjærester. A. E. Jakobsen.
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: “Der kommer en frier til dig”. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00639
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Den, der har lådne ben, bliver rig; nogle føjer til: på lopper og lus; andre siger: Han (hun) får en gård med en røghat på (der menes en hytte). Vends. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00492
Lige så mange hvide negle, man har på neglene, lige så mange gange bliver man narret, Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00473
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når det venstre øje kloer, får man uventet glæde, og når det højre øje kloer, får man uventet sorg. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00405
Man kan se på gamle kvinder, hvor mange bom de har haft; man læser det i panden ved at tælle rynkerne, lige så mange rynker, ligo så mange børn. A. E. .Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00396
Den, der har et blødt hår, har et blødt sind, og den der har et stridt hår, har et stridt sind. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_03_0_00393
Horer man en mand tale i sovne, kan man ved at tage i én af hans stortæer få ham til at fortælle alt, hvad der i den sidste tid har ligget ham på sinde. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00374
Vil man vågne til bestemt tid, skal man lægge lige så mange lavrbærblade under sit hoved, som man vil sove timer. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00366
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00356