Der var en Kone, som havde en Forbytting, men hun vidste det ikke. Barnet var så arrigt og så ondt, te der var hverken Skjel eller Lige til det, og skræbte og skræbte alle Stedens. Så snakker hun med hendes Nabokone om det, at hun vilde så gjærne til Kirke en Dag, men vidste aldrig, hvordan hun skulde komme det. Men Konen kunde jo ikke sige noget til...
Den gamle herregård Kjærgård, der nu er nedlagt og bruges som fattiggård, ejedes i slutningen af forrige århundrede af en Gersdorff. Om ham fortælles, at han deltog med ære i krigen og altid vandt sejr. Dette havde sin grund i, at alle dem af hans folk, der i timen, før solen stod op, kunde ride under hans sværd, som han, siddende på hesten, rakte ud til...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
Grev Bosenkrants her på Restrup vilde have forgivet kongen. Herreinæudene var nemlig forsamlede for at lægge råd op imod ham, og det blev da bestemt, at han skulde forgives. Så skulde de drage stak om, hvem der skulde gjøre det, og loddet faldt på greven. Giften blev blandet i en kop kaffe, og den satte han til kongen. Men så var tjeneren elier hofnarren...
Da min fader kom til Kongens Tisted som præst i 1843, var præsteenken, fru Gade, endnu i præstegården. Han lå den første nat i et gjæsteværelse på den anden side af storstuen. Om morgenen han kom op, sagde han til fru Gade, hvordan det kunde være, at de havde skuret og gjort rent i storstuen hele natten. Hun svarede, at der havde ingen været der oppe....
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
Over en dør i Rubjærg præstegårds stuehus er fastslået en fjæl, hvorpå findes følgende indskrift. med sit fromme forsyns øje og tilskikket dette brød, hvor jeg skal Guds tjener være; gid jeg må hans navn med ære stedse prise til min død. Povl Friis, 1705. Om denne fjæl fortælles, at hvis den borttages, kan folkene i gården ikke være der for spøgeri. Den...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
Hr. Anders Sørensen Stub i Junget, giftede sig med datteren i kaldet, Johanne Christensdatter. De avlede sammen 20 børn, meu af de 17 første døde 7 sønner i rad efter hverandre. Da lovede hr. Anders et løfte, at dersom Gud vilde give ham endnu eu søn, vilde han holde ham til skole, om han end skulde sætte præstekjolen ud derfor. Derefter hlev ham født 3...
Landsdommer Hoffvk Silkeborg var sådan et grimt menneske. Hans tjener havde set noget med ham, som ikke måtte blive åbenbaret, og så kalder han ham ind og slår ham så næsteu ihjel. Tjeneren bliver så puttet i en sæk, og så bliver der én kjøbt til at putte ham i Remstrup å. På vejen bad han for sit liv og lovede, at han skulde rømme udenlands og aldrig...
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
Der var én i Dronninglund, der hed Brigaderen, han havde været fangen i Tyrkiet, og der spiser de jo mennesker. Han var en tidlang spændt for ploven sammen med en Nordmand. De gav på nogle fanger og vilde have dem fedede, og en dansk pige gik og fodrede dem. Så sagde hun til dem, at de skulde nu se at flygte. De var to fanger og sad oppe på anden etage....
Rolands Ketld og Rolandsbjærg på Leerskov mark er mærkværdige formedelst de fortællinger, derom høres. Brønden er kun et hul i Rolands mose, just hvor Løgum, Løjt og Ris sogne støder sammen. Man fortæller, at en vis Roland, efter her i egnen at have tabt et slag, er kommen i en karet med 6 heste for, hvori han havde sine skatte og sølvtaffel-service og...
End er der en gammel gård, kaldes Hovgården, som to bønder påboer, og haver der i gamle dage været et langt stuehus bygget, muret af grund og en hvald kjælder der under med to piller undermurede. Kjælderen er endnu noget ved magt, men huset og muren er neder faldet i grunden, dog er der nogle rudcra og stykker til syne endnu. Og ligger denne gård noget...
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
En gevoren ved navn Koster gik en dag ud ad vejen til vesterport, og så kom han til en træskomand, der kom med et læs træsko. Har du solgt dine træsko?" siger han. "Nej." Ja, kom hier." Så holdt de uden for general Moltkes. Nu bærer du dem ind ad den dæær og stabler dem kjønt, og så pikker du på den dæær, og så får du dine penge (siges med tysk...
