De skulde jo møde til bestemt tid om morgenen ved hovporten. Her på Rask stillede de nede ved østerporten. Men den gang havde de jo ingen klokker, og det gjaldt om ikke at komme for silde, for så tog ladefogden imod dem i porten og pryglede dem, og så viste han dem op i borggården. Der havde tjeneren lov til at ga ud og prygle dem bagefter, og omsider...
Hver Nytårsaften kjører Marsk Stig i en Karet forspændt med 6 Haner fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ud til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste Nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg So med hendes Grise, og de tjener da som Forløbere for Marsk Stig derfra og til Visborg. Visborg er...
Manden, der byggede Kjørup Kirke, han gik i Akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham Pengene til det, og der blev hængt 7 Klokker op i Tårnet, for det skulde være så stort som mulig. Men første Gang Klokkerne ringede, da revnede Tårnet. Akkorden var indgået sådan, at første Gang der var Tjeneste i Kirken, da skulde Fanden komme og hente ham. Den...
Per havde været Tjener for Herskabet på Fuglsang i sine yngre Dage, og derfor kaldtes han altid Per Tjener. Så kjøbte Herremanden Krølgården på Hesselø til ham og gav ham for lang og tro Tjeneste. Da han nu kom sejlende til Øen for at tage imod Gården, da mødte der på Broen en lille Mand, som spurgte ham, om han ikke havde Brug for en Tjenestedreng. »Jo,...
En Kone havde bekommet sig et lille Barn, og det var så slemt til at skrige. En Dag ved Middagsmaden siger hun: »A kan ikke begribe, hvordan a skal komme til Kirke (o: holde Kirkegang) for mit bitte Barn, da det skriger alle Tider.« Så sidder Karlen ved Bordet med de andre, og han siger: »Hør, Moer, hvad vil I give mig for at passe Barnet, det ståend I...
I Mesing på Hindsliohnen ligger byen Midskov. Her gik en mand og pløjede på sin mark, men blev idelig og idelig forstyrret af en hare, som sprang foran hestene. Omsider blev han kjed af dette og gik hjem for at hente sin bøsse. I døren mødte han sin kone, som spurgte ham, hvor han vilde hen med den. Da han havde fortalt det, sagde hun alvorlig: »Lad du...
En gammel pige, Karen Jespersen, som tjener hos Lars Rasmussen, Høje-Dong i Lunde sogn, har fortalt, at da hun som barn var hjemme i sin fødeby Hundtofte, Stenstrup sogn, havde hun tillige med flere børn lagt mærke til, at der på en meget stor hassel inde i Birtes skovmål (o: nuværende Niels Persens) var så forskrækkelig mange nodder, og de gik da derhen...
Min mormoder havde også mærket lidt til spøgeri. Hun tjente, da hun var halvvoksen tøs, på Trudsholm for barnepige. En aften, da hun var kommen meget sent ned på sit kammer, satte hun sig alligevel lidt ved lys, måske for at sy på sit tøj; da blev der med ét en voldsom aliarm og spektakel i det rum udenfor, jegovéd ikke, om det var kjøkkenet. Hun tænkte...
Sidste efterår skete det en aften, da herren på Overgård var ude og blev ventet hjem, at tjeneren syntes at høre, han kom, og gik så op for at tage mod ham, men der var ingen. Så gik han ned og lagde sig igjen, og da syntes han lidt efter at herren kom og gik op, men der var endnu heller ikke nogen. Det samme skete tredje gang, men da kom det ned til ham...
Den gang provst Otto var død, plejede han, medens enken og børnene (to døtre) boede i præstegården, at gå igjen ude i haven, og børnene blev så vante til at se dette syn, at de sagde, når de så ham: "I aften er papa i sine gamle klæder", eller hvad han ellers var i. Han færdes ellers i vestrehuset. To piger, som tjente dér, kunde ikke ligge der om...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
En tjener på herregården Broholm på Fyen fortalte, at han havde en gang tjent på en mølle. Der måtte begge karle tit skiftes til at våge om natten, den ene til klokken 12, og den anden efter den tid; den, der vågede først, så aldrig noget, men han, der løste af klokken 12, så hver nat en stor sort kat gå ved siden af sig og altid i hans skygge, med sådan...
For mange år tilbage skal en tjener have myrdet sin herre i Narre-Snede krat og begravet ham på stedet, dernæst taget hans penge og rejst med. En del år efter blev der rodet op i krattet, og da fandtes benraden af den dræbte, hvoraf der blev taget eu finger og hængt over krodøren i Nørre-Snede Der gik nu nogle år igjen, så kom der en rejsende til kroen,...
I Nødager kirkemur er indsat en sten, i hvilken to riddere er udhugne tilligemed deres tjenere, den ene med en økse, deu andeu med et sværd. Der siges, at det er Niels af Tostrup og Helenus Mår af Mårup, som i en tvekamp begge omkom med deres heste og tjenere og hunde. Resen VI. 589. (Efter Trap var disse riddere Niels Mår af Tolstrupgærd og Jens af...
Ude i skoven tæt uden for gården Langcsø i Vigerslev, er der en lavning eller et kjær, som kaldes fru Ides mose. I denne mose har der iudtil min tid været en pæl, hvorunder man har sasrt, at fru Tde skal være manet ned. Om hendes død fortælles der, at tjenerskabet en aften sildig uventet sa en vogn kjøre ind i borggården, og eu tjener hørte noget efter...
Grev Skeel til Fussing ejede store godser i Rusland. Det land kom så i krig med Tyrkiet, og han var med i krigen, blev fanget og solgt som slave. Så rejste hans kone af tillige med en tro tjener, der hed Frants, og de kom til Sultanen i Tyrkiet, og hun kjøbte ham tilbage. Men de måtte lige godt flygte over til Rusland og skulde over havet. Der var is på...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
I den gamle fejde imellem Sverig og Danmark, den tid at de Svenske var udi Skåne at brænde, i Villands herred og an den steds, og den møller, som da boede i Bromølle, ved navn Niels Olsson, lod flytte gods ind på Ivø, og hans tjenere komme på det sidste og skulde hente det sidste egelov med gods fra møllen, da kom der en karl ridendes fra sønden og imod...
Sydost for Tinghøj i Vellev står nu fem sten, men der har forhen været flere, man nævner syv, og sagnet siger, at der holdtes ting på højen, og at en uretfærdig ridefoged vilde tvinge Frisbækmanden til at være herremandens tjener. Men syv sandemænd stillede sig ved hver sin sten og gjorde deres ed på, at Frisbæk- eller Fribækmanden og hans forfædre var...
Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Sodervp og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 182728 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til...
