1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
Generalløjtnant Bardenfleth på Harritslevgård sagde, at han fra Kjøbenhavn kunde sende sin Tjener hjem til Gården på 10 Minutter efter en Sølvske af hvad Nummer, de vilde have. Kun Sjælen behøvede at sendes af Sted. Han tilbød også at sende en af de Herrer af Sted, han talte med, men ingen af dem turde lade ham gjøre det. Jacob Rasmussen, Stensby.
Cancelliråd Lund til Damsbo lod 1749 en Enke strags smide ud ved sin Mands Dod. Han blev sagsøgt og måtte bøde derfor, men i'lev da som bindegal. En Son af ham og dennes Tjener, der var på .lagt, skjod en Karl i sit lovlige Arbejde på en anden Herre, Heins, Grund i Sydfyn. Tjeneren fik Skyld for at have skudt Karlen i Benene, så han døde, og blev han...
Efter Knuth kom Gården Gyldensten til Bernstorfferne, som der har været 2 af. De havde et underligt Fløjtesignal, og så snart de fløjtede, skulde deres Folk og Tjenere møde dem, hvor de var. I 1848 troedes der, at den gamle Hertug af Avgustenborg opholdt sig der, og Militaire slog en Linje om Gården og undersøgte hvert et Hul, men fandt ikke Hertugen....
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
Lange Ole Nielsen i Søndersø var balstyrig, når han var fuld. Hver gang han kjorte til Odense og kom tilbage, kjørte han ind hos en kone i Næsby, der holdt halvt kro. og drak sig fuld, slog så alting i stykker og kjorte så galt, at han tabte vognen i stumper. Når han næste gang kom der, betalte han for forrige gang. Jakob Rasmussen, Stensby.
En af All/so pruster, der hed Knudsen, var med .d bondernes bryllupper og barselgilder og blev der til ud på aftenen. Så blev han fuld, og når han så skulde ud at pisse, i stoden for at gå ud gik han ind i sengkammeret til byens koner og pissede midt på gulvet. Jakob Rasmussen.
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Pastor Sommerfeldt, der var i Skamby Ira 1851 til 60, beklagede sig til sine jomfruer over, at røgteren og karlene, når han kom ned til dem, kaldte ham et vrævl, og når han kom til skolebørnene ude på skolepletten, så råbte de: Nu kommer Fanden! Rom han til de Skamby husmænd, skjældte de ham også ud, fordi han sagde, at de ikke måtte have svineri på...
Der var en præst i Søndersø, der hed Krag, og han havde mange børn, men også mange processer med forskjellige omkring i egnen. Oberst Holsten til Dallund havde en gang sagt, at han nok skulde rydde den kragerede, og så kom han en dag kjørende ad vejen til Vejerslev, da der kom en karl gående og keg ind i vognen til ham. Holsten var meget for at snakke og...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
Når bordknivene ligger overkors på madbordet, spørges dødsfald på egnen. Jakob Rasm.
Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
