Oberst Ahrenstorff på Visborggård, der havde stået i Forhold til Mademoisellen, giftede sig senere med en anden, der ikke var stort bedre. Hun var heller ikke god mod Børnene, og der fortælles, at da Obersten døde, og hun teede sig som Eneherre på Gården, vilde hun have sin Stifsøn, den da fuldvogsne Frederik v. Ahrenstorff, bort derfra, ihvorvel han var...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
En Mand kom en Aften silde gående over Skelund Kirkegård. Han så da en Kvinde siddende på en Grav med et nyfødt Barn i Armene. Kvinden, som Manden havde kjendt, medens hun levede, tiltalte ham og bad ham om Tøj til at svøbe Barnet i. Da han ikke havde noget Tøj med sig, rev han et Stykke af sin Skjorte og gav hende. Hun forlangte endvidere hans...
I Visborggårds Nordskov er der en stor åben Plads, kaldet Majormarken. Den almindelige Mening er, at der i ældre Tider har stået en Bygning. Denne Mening bestyrkes ved, at man pløjer Mursten og andet Murværk op dersteds. Vejfarende, der sildig om Aftenen passerer Landevejen, der går gjennem Skoven, vil påstå, at de har set tre Jomfruer i hvide Klæder...
En gammel Kone, Ellen Pedersdatter, der boer på Norup Mark ved Hadsund, har hørt sine Bedsteforældre fortælle følgende: I Højen Højgård, Nørre-Vingc, nordøst for Viborg, boede der Trolde. Der blev så tænkt på at bygge en Kirke der, og der blev også begyndt på Arbejdet, men det kunde Troldene ikke lide, og hvad der så blev bygget op om Dagen, rev de ned...
Et Stykke vest for Visborg ligger en stor Sten, Gråsten kaldet, med Mærker af en kjæmpemæssig Hånd. Den siges at være kastet efter Visborg Kirke af en Trold, som boede ved Vindblæs Kirke i Randers Amt, fordi han ikke kunde lide, at Visborg Kirketårn var større end Vindblæs Kirketårn. Den har dog meget forfejlet sit Mål, da den ligger et godt Stykke vest...
Da Mariager Klosterkirke blev bygget, stod Trolden og så ned på den. Han opdagede da, at der langt ude i Øst var bleven bygget en anden Kirke, og det blev han meget ærgerlig over. Det var Vindblæs Kirke, som ligger meget højt. Han greb da en Sten for at knuse Kirken med og vilde smide den derover, men den nåede kun en fem Fjerdingvej, og der er dog...
En Gang gik en Karl og pløjede ved Fuglehøj på Visborggårds Mark. Da kom der en Kvinde ud fra Højen med en Ovnskådde, som var itu. Hun bad Karlen gjøre den i Stand og derefter lægge den på Højen. Dermed forsvandt hun. Karlen ledte i Lommen og fandt en Del Søm, som han slog Skådden sammen med ved Hjælp af en Sten. Derefter lagde han den ved Højen igjen....
En fremmed Mand kom en Gang ind i et Sted ved Visborg og satte sig i Kakkelovnskrogen og blev siddende der i flere Dage. Noget efter kom en anden Mand, der også var ukjendt, til samme Sted og lettede Døren til Stuen, hvor den førstnævnte Mand sad, sigende: »Kukkelurris, kom hjem, nu er Davfeld død,« hvorpå de begge forsvandt. A. Chr. Sørensen, Hadsund.
da.etk.DSnr_01_0_00269
I et Sted ved Visborg, kaldet Sindholt, kom en Mand ind i Stuen og satte sig i Kakkelovnskrogen. Han blev der i flere Dage, og bød man ham Mad, tog han det, men ellers sagde han intet. En Aften, da Manden i Huset, kom hjem efter at have været kjørende til Mølle, sagde han til sin Kone: »Nu har jeg kjørt til Mølle så mange Gange, men aldrig er der hændet...
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
I ældre tider brudte man at sætte bareben over dørene for at afværge hekseri og troldenes magt over huset. Haiebeneue måtte vende kløverne udad. A. Chr. Sørenseu, Hadsund.
Der fortælles om Jakob Seefeld til Visborggård (rigsråd under Kristian den Fjerde), at han gjorde en kontrakt med Fanden om at han skulde have gården opbygget til en bestemt tid, og hvis ikke, skulde han tilhøre ham. Hau byggede den færdig på eu port nær, hvorfor så Fanden i følge kontrakten hentede ham. Han har i en sort hunds skikkelse ligget på en...
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
