Lav æ Hyttemand var levende, byggede hans søn, Hytte-Kristian, et hus til ham henne på Trollund mark. Så kom der én fra sydost og drog hen til tinget, og han kom ind i huset og satte sig på en stol ved kakkelovnen. Hyttemanden var enkemand, og så fik han en aftægtskone til at holde hus for sig. Men hun kunde ikke være der. En gang udlod han sig med, at...
I Hejnsvig til nordost for kirken har de holdt ting i gammel tid, og de kalder strøget der endnu æ Tingsande. Manden, som boede på Gråhede og hed Anders Kristian, byggede et hus til hans aftægtskone, men hun kunde ikke være der for urolighed. Der kom om natten et gjenfærd gjennem huset, og de vilde have til, det var én, som havde gjort uret på tinget, og...
Der er en høj sydost for Søddl skov, der kaldes Tinghøj, og der er holdt ting Igamle dage. Der går tre jomfruer tværs gjennem skoven, og kommer fra nordvest ovre fra Skals af. Der cr flere, der har mødt dem, de har forsvoret dem på tinget. NIELS NEDERGÅRD, PEDERSTRUP.
Bonsdal ligger lige østen for Grene Kirke, og der i den går en hovedløs Hest. Jens Pedersen, Billund.
En Præst stod udenfor en Kirke ved Kirkefolkene. Alle stod de og klagede dem for Vand. Ja, siger han, når de kunde blive ens om alle at ville have Vand, så kunde han og skaffe dem det. Nu gik de omkring og hørte til, om det var Folks Ønske at få Vand. Men så var der en gammel Kone, som sagde, at hun vilde da gjærne have Tørre endnu et Par Dage, at hun...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Præstens karl var ved at grave sajer, og så vilde han ud at se til ham. Da lå karlen og sov. Så kommanderede præsten spaden til at grave, og den grov jo en hel hoben sajer lige i en hast. Men karlen var bleven vågen, da præsten talte spaden til, og hørte, hvad han sagde. Men han hørte ikke, hvad der blev sagt, da den skulde holde op. Så talte præsten til...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
I et af tårnene på Engelsholm, som de kalder Fandens tårn, er en opredt seng, som blev redt til hver højtid. Gamle Sidsel i vor nabogård har redt sengen. Jens Pedersen, Billund.
Der går en jomfru, de kalder "æ hvide jomfru", med en sti ind til Engelsholm og kommer ude fra Vesterskoven. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_01343
Kristen Tiphede, der boede i den vesterste gård her i byen, tjente i sin tid som avlskarl på Kjærgård, og da så han den hvide jomfru, som går dér. En nat han kom og vilde hænge hestetojet ind i gangen i kjælderen, kom hun imod ham. Han gik til siden og lod hende gå. jens pedersen, billund.
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
En Tingskriver, Ole Hansen, boede efter Sagnet i den overste Gård i Tovsirup. 1695 havde han et Barn til Dåben. Hans Bygning var i den vestre Længe i Gården, og længe efter hans Dod kunde man endnu om Midnat se Lys og mærke, at han sad og skrev. Tinget har ventelig været holdt på Slottet i Ovstrup. Tværs over Niels Jensens Gårds Mark gik Tingvejen...
Oldtidens tingsted skal have været i Grunip. Der er en gammel vej fra Hassing af op gjennem Hassing hede ad Grurup til, og den kaldes Tingvejen. Siden flyttedes tinget til Visby og endelig til Vestervig. Der boede en gang en herredsfoged i Gammelby i en gård, der endnu kaldes Tinggården. lars peter eriksen, hassing.
da.etk.DS_03_0_01656
I Egtved skov har der i gamle dage været et tingsted, og i min bedstefaders ungdom viste man endnu stedet. På en vej der i nærheden, som kaldes Bodil Ammers vej, går der om natten tre rådsherrer, som en gang har været ansatte ved tinget. En gang mødte en mand dem. De bad ham om ild til deres piber, og det fik de. Men manden gik vild og kom først ud af...
Min oldefader hed Fanøe og var herredsskriver. Han boede i Hovgårds mølle og red til tinget to gange om ugen. Det var skiftevis i Løkken og Nørre-Sundby. Den gang var der ingen landevej, og en aften han red hjem fra Sundby og kom ud i Atrup enge, kom der en stud efter ham. Han kunde ikke ride så stærkt, den kunde jo følge ham, og sådan blev den ved en...
Kristen Nielsen i Svendstrup kjøbte en del honning. Da han havde gjort indkjob en gang, kom Niels Li derind i det samme, og han kjøbte også honning. Så siger Kristen: Her kan du se min honning, hvor meget vil du nu give mig i tjeneste? A vil ski ikke give dig noget i tjeneste, svarede Niels, a vil ikke en gang give dig dine penge igjen. Kristen...
Der fortælles for sikkert, at Erik Emun er slået ihjel her nede på Tingbjærg. Der kom Sorteplov fra Spandetgård og slog ham ihjel på Tinget. Her holdtes Hvidding Herreds Ting på en stor Bakke, der nu er slojfet, da Banen blev anlagt. Der fandtes Urner i den. Den Høj var vel en Snes Alen høj og en 50 Alen lang og lå en 800 Alen øst for Byen. Tæt sydøst...
En Stensætning i Ny-Larskirke Sogn kaldes Dommerstenene. Her stod Dommeren ved den midterste Sten i nordre Ende og på begge Sider 12 Drabanter eller Meddomsmænd, hver ved sin Sten, og i den søndre Ende, som er åben, var Indgangen til Tinget. Tæt derved er Horhøj, som er omsat med Sten, af hvilke tvende større end de andre vender mod og er tæt ved...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
