Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Det var i Pastor O. V. Bøggilds Tid, den hellige Kilde i Skjørping blev ødelagt. Man mener, at han skal have påvirket Herredsfogden i Bælum, Favrholt, som nylig var kommen til Embedet og var meget tjenstivrig, og dette er højst rimeligt, da Bøggild var ivrig Missionsmand og ivrede imod Udskejelserne ved Kildemarkedet. Bøggild er nu Præst på Sjælland og...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
