Fra Nørre-Broby omegn fortælles en hel del om nattepløjning, så at det var ikke uden fare at færdes om natten, ti kom nogen forbi en sådan pløjemand, skulde han pløje en omgang for ham. I sådanne tilfælde var der visse forholdsregler, som skulde iagttages, hvis man skulde være sikker på at komme godt fra denne pløjning. De skulde sætte noget, hvor de...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
En aften, da Kristen Grove og Kristen. Jørgensen red fra En^esvang til Funder, og de var kommen til Moselund bakker, kom Kristen Grove ved et tilfælde til at se sig tilbage, og opdagede da til sin store forskrækkelse, at der red to mænd ved siden af dem, hver på en skinnende hvid hest. Han udbryder da højt: "Jamen hwa æ da de?" men Kristen Sørensen...
Osten for landsbyen Bælum, ved siden af en grusgrav og syd for landevejen til Solbjærg, er der et sted, hvor der efter sagnet skal være en karl manet. Der var nemlig i sin tid en præst i Bælum, der bavde fået vane til jævnlig at gå til Solbjærg om aftenen, nogle mente for at spille kort, andre der imod, at det var for at besøge en kone. I alle tilfælde...
I Nørre Snede var en præst, som hed Jørgen Pedersen en mand af tysk herkomst. Han var en anset mand, men plagedes af syner, hvilket også skal have været tilfældet med hans børn. Hans efterfølger Niels Lauritsen ombyggede præstegården fra nyt år 1580 og inddrog en lille høj, som han jævnede med den øvrige jord, og ved at undersøge den fandt han en stor...
En ejer af Vosnæsgård ågrede med penge, han fik dem fra udlandet og lånte dem ud igjen her hjemme mod høje renter, ja, han mogede med en grov masse. Jeg tor ikke sige bestemt, om det var admiral Krieger, ja, han var kammerherre, den gang han kom der. Deu dag han skulde begraves, sad han oppe og kikkede ud af et kvisthul. Der var tit spektakel nede i...
I marsken ved Nymindegab findes der et et hul, som kaldes Mumpet, hvilket oprindelig skal have lydt: "Munkepølen". Heri er, efter hvad der fortælles, en munk bleven druknet, da man havde overrasket ham i et besøg hos ridderfruen på Aneborg. Aneborg var et røverslot, som lå ude i marsken, og siges slotsherren at have draget til søs på fribytteri. Han...
Omtrent midt vejs imellem Slagelse og Kalundborg ligger en lille by, som hedder Bækkendrup. Den eneste mærkværdighed, der er ved byen, er den, at kirketårnet vender mod øst, derfor er der også adskillige, som tror, at byen hedder Bagvendrup. Det er dog ikke tilfældet. Der er et sagn, som forklarer det hele. I meget gamle tider lå der et slot i udkanten...
Herrested i Svendborg amt skal have fået sit navn af følgende: Da der i gamle dage første gang skulde opføres en kirke i denne egn, kunde man i førstningen ikke komme overens om, hvor den skulde ligge. Lange og frugtesløse forhandlinger blev ført om sagen, men lige nær var man. Da hændte det sig en gang under en sådan forhandling, at en fårehyrde kom...
Det hændte sig en aften, mens jeg var hjemme som dreog, og vi sad inde i stuen i mørkningen, at min moder siger til mig: «Hvorfor sidder du sådan og smider med brødkniven.* Jeg sagde, at jeg ikke havde rørt ved den. Men hun blev ved at påstå, at jeg havde smidt den hen ad bordet. Jeg erklærede, at det ikke var tilfældet, og så blev sagen stående ved det...
På vejen mellem Byrstcd og Oster-Hornum, godt en mil sydost for Nibe, har det ikke al tid været godt at færdes om natten med jordemoderen fra førstnævnte til sidstnævnte by. Et stykke ude på vejen blev vognen så tung, at hestene dojede svært med at trække den. Det blev stedse værre og værre, de pustede og stonnede forskrækkelig og kom dog næsten ikke af...
da.etk.DS_02_H_00172
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Ellekougen skal opholde sig i de egne af landet, hvor landets konge endnu ikke har været. Det skal navnlig være tilfældet i Stevns herred. For omtrent tredive år siden havde ellekougeu sin vej igjenuem en af Tåstrup udflyttergårde og fortyrrede herved ikke blot folkenes, men meget mere gæssenes ro i gården, ti disse måtte vandre omkring i 3 til 2 timer,...
I Rongenbjærg i Tyrskind har min fader lagt mærke til nogle sære tilfælde. Flere gange, når han har ligget der ude om aftenen eller tidlig om morgenen og græsset med hestene, har han hørt kister slå i låse der inde. Med det samme har hestene slået op og sprunget omkring og snoret (prustet) i tøjrslaget. Oppe midt på banken grov vi mergel, og da vi kom en...
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Per Sørensen i Smidstrup havde fået sig en ny pige til november. Så vilde hun i kirke den søndag, vi har det evangelium om Johannes's disciple, der skal spørge Jesus, om det er ham, eller de skal vente en anden. Konen siger til pigen: Ja, nu vil præsten nok spørge dig om, hvem du er, for han er meget nysgjerrig, og så svarer du. Så forekom det i...
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
Kreaturerne her kan endnu fà ildsygen. Den begynder med en mørk plet enten på lar eller bove inden for huden, og nar den kan mærkes, er det bedst at slagte dyret. Det bliver da lidt halt på det ene ben. Skrider sygdommen videre frem, bliver hele låret surt, og går det til yderlighed, bliver hele kreaturet sort, og kjodet som tjære. Ingen dyrlæge véd ret,...
