Der gik mange tiggere her på egnen, som sagde, at de var fra de sogne sønden Vejle. Når vi så spurgte dem, hvorfor de kom så langt henne fra, svarte de, at de havde stodderkonger der omme, og så kunde der ingen tiggere gå, Deraf kom det, te de måtte længere hen og til egne, hvor do ingen stodderkonge havde. Det var jo meget bedre egne at gå i. J....
da.etk.JAT_05_0_00454
Simon Judæ dag (28. okt.) går bussemanden, tigger og fanter med bussesækken. tiggerposen. j. b.
Vi havde også en stodderkonge i Osse, han hed Thomas Ridefoged og gik i Øsse og Næsborg. Når han traf en tigger, transporterede han den ud af sognet. Kristen Søreusen, Baldsluudhns, Fåborg.
da.etk.JAT_05_0_00287
De har her omkring forhen brugt lysepinde. Dem gik tiggere og bæjjkoner omkring med og solgte af, og de havde jo flere knipper at slæbe på. De lyspinde kaldtes Molby lys ellei Endrupskovs pråsser. M. J. Skov. Til 5. Renlighed i huset.
En forarmet og afdanket møller kom til en moller ved næringen og bad om en skilling i Guds navn. Hvad har I været, siden I sådan går og tigger? A var møller. Møller, og I går om og tigger. Ja, a havde kuns syv at male for. Få det lav, ja da skulde de før kommet ud at tigge alle syv, end a skulde kommet til det. H. Brøchner.
Eu gammel tigger kommer ind et sted... »Goddag, puslil. . .« Der stod gloeude ild ud af halerne, og da de begyndte at dandse, siger han: »Ja vil I dandse, så vil a spille.« Så tog han noget gloende ild og slog ind imellem kattene, og så blev de til mennesker. Maren Skade, Åsted.
Når den ende af kagen, der er skåren af, vendes bestemt lige mod en dør, kan en tigger ikke komme ud af denne dør. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
I Gudum præstegård ved Ålborg havde de en uhyre glubsk bindehund, og ingen kunde komme forbi den. En stor tigger satte lige sin stok frem og satte et par store øjne op ad den, og så kunde han komme forbi. Jens Kr. Povlsen, Testrup højskole.
Der gik så mange tiggere omkring her, men de var andre steder fra, især var det natmandsfolk. De tiggede en hel del sild, og når de så kom til Stakelskrog lidt osten for byen, satte de dem der og pilkede hovederne af sildene, for dem vilde de ikke bære. Det sted blev kaldt Stakelskrog af den grund, og det navn har stedet den dag i dag er. kristen...
I Kirkeby ved Svendborg er der et kirkelam. Ea aften kom en tigger ind til en gårdmand og bad om at ligge der om natten, hvad han også fik lov til, og straks sagde han til folkene i gården: «1 har glemt at lukke et af eders lam ind, det går ude i gården!* Folkene gik da ud at se efter lammet, men der var intet, den gang de kom ud. Men om natten døde...
En fattig kone gik og tiggede. Så kom konen i huset med en bitte håndfuld mel, og der kan jo sagt være meget i den, og puttede i hendes pose. Så sagde tiggeren: Gav du mig noget, morlil, eller du gjorde ikke andet, end du mjellet (o: melede) din hånd i min pose? Pábøl.
En gang kom der til en præst, en vis hr. Jens, en blind mand, som bad ham om en skilling, for at han kunde kommme hen til en bestemt kirke for at få hans syn tilbage. Præsten lo ad tiggeren og gav ham to skilling, idet han sagde, at tiggeren så også skulde kjøbe syn til hans (Jens's) blinde hest. Tiggeren takkede og gik, kom virkelig til sit syn igjen...
Et par piger fra Lille-Darum var i hostens tid på hovarbejde på Kjærgård. Så slap deres drikke op. og de gik da ind på gården for at få noget. Men kjokkenpigen svarede, at hun havde ikke tid til at give dem noget, de kunde gå ud til brønden, og de luskede så af med den besked. Den ene af pigerne, som lied Gjertrud, har fortalt mig det som gammel kone....
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." "Ja", siger konen igen, "æ...
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle der er nemlig mølle til præstegården og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
I den tid de kjorte stakelsrejser, kom der en, som havde bundet sit ben op, og han var da så ringe gangende, at de skulde til at kjøre med ham. Manden klagede sig ved det, da det var om hosten, og de havde travlt. Men så sagde karlen: Det skal du ikke klage dig ved, a skal nok kjøre ham. Hvordan vil du det? A kan kjøre ham på bjulbøren. Da han...
De havde en stodderkonge i Galten, der hed Hæjt-Niels. Der gik en tavle fra én beboer til en anden, og hvor tavlen var, kunde tiggeren have fordring på at fa almisse og husly. Lige så mange tønder hartkorn en mand havde, lige så mange dage skulde han have stakkelstavlen. Niels Sams, Vinterslev.
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
