Her oppe i Vinde hede mellem Vinde og Tolstrup, går et spøgelse, de kalder Tolstrup Slåri. Han går og råber: "How how, vis te bøy!" Jens Kvist har en gang fulgtes med ham. Han var nu et grumme langt menneske og vilde ikke vel skotte om efter spøgelset, men når han gjorde det, skulde han kige dygtig i vejret. Folk kan også ret vel gå vild på den...
På SIcjærbækgård i Torning len boede en frue, som var uhyre rig og tillige hovmodig deraf (her kommer historien om ringen og fisken). Huu kom til sidst i så stor armod, at hun måtte gå om og tigge, og fandtes omsider liggende død i et ovnhus. Pastoriude Boisen.
Bitte-Povl i Kragelund var en aften gået ud til Bedchoje (Bejdhoww) skole. Da han gik hjem igjen, faldt han, so in han gik allerbedst, og det var, ligesom der blev spæadt et reb for hans ben. Da han havde rejst sig og gået lidt, faldt han igjen, og dette gjentog sig en seks, syv gange, indtil han kom i tanker om, at dette her vist ikke var rigtig fat....
I min moders forældres tid gik en Jødemand med kone og son omkring og tiggede og var da også her i gården. De lå her om natten. Om morgenen vilde folkene give dem flæsk at spise, men de vilde ikke have det, og det tykte vore folk jo meget underligt om; de tænkte ikke rigtig over, at Jøderne ikke må spise flæsk. Drengen vilde godt have haft det og måtte...
En gang kom der en fattig kone ind på en gård for at tigge. Hun var frugtsommelig, og det hændte sig sådan, at hun just blev syg og nedkom med et barn. Gårdkonen var meget vred over det og sagde nok så hovmodig, at hun ikke vilde være so for én gris at få. Nogen tid efter gjorde samme kone barsel, og hun fik tvillinger. Så kunde da folk forstå, at...
T Elling sogn var en kone, hun skyldte hendes egen mand for, at han forheksede deres egne køer. Hun sagde det til andre, men turde ikke sige det til ham selv. Da han hørte det, blev han så vred på hende, at hun fik hug. Det var en sølle tråkkjælling, og manden var en dygtig mand. Køerne kastede kalvene hvert eneste år, og det varede ved i en halv snes...
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge gik ned til godsejeren og sagde til ham: Jeg har en stor sort hund der hjemme, og det er ret en forskabet hund, jeg kan ikke få fyldt nok i ham, han kan sluge alt muligt, kan De ikke give mig lidt til at fylde i den? Ja, siger han, du skulde skille dig ved den hund. Nej, jeg holder så meget af den, jeg går...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
Når kjæltringerne kom til Hørning, gik kjællingerne omkring i byen og tiggede, og de havde deres samlingssted, hvor byen nu har sin kolle. De støbte byg i brændevin og gav folks høns, og når disse så blev fulde, tog de dem. Somme tider havde de en gris med dem, og somme tider en tam skade. Rytter-Niels, Hørning.
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
Der var en Nordmand, der gik her omkring og tiggede i mange år. Så kommer han også til Nymølle, hvor der var ålekiste, og der forlangte han en ål, han vidste jo, de tog ål der. Det svarede de ikke ret noget til, men de gav ham da ingen. Så blev han fornærmet og sagde: I skal få nok at se, men I skal ingen få af dem. Så om andendagen, da de kom ud og...
Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
Der lå 30 røvere en gang i Lindum skov. Konerne, som de havde med dem, de gik ind i de nærmeste steder om ved skoven at betle og tigge mælk. Denher Jens Brobjærg boede lige i osterenden af skoven, og der var de især slemme til at hænge på. Der blev bojet en mand fra hver gård i Lindum og Sjørring at holde vagt ved den gård, og der var to musikantere med...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
Der var en Godsforvalter på Barritskov, der hed Schmidt, han var sådan hård af sig, og der gik megen Snak om ham. Da Frederik den Syvende var i Frederits, så forklædte han sig som Tigger og gik ind i Gården og bad om et Par Skilling. Nej, han skulde pakke sig. Så bad han om lidt Mad. Nej, det kunde der aldrig være Tale om. Til sidst bad han om noget at...
Justitsråd Fjelstrup på Sindinggård og så Boserup på Stubberupgård var gode Venner og kom meget sammen i Besøg. Når de så kjørte over til hinanden, faldt deres Vej jo over Simmelkjær og Feldborg, men da der det Par Steder var for sumpet på Vejen, og Vand i Bunden, så de ikke godt kunde komme over, kostede de to store Stenkister at kjøre over på, men de...
