Dersom en kone får tre sønner og ingen døtre imellem, da om en anden, som har et tilfald, vil tigge tre skilling af samme kone og binde på sig, så bliver hun kureret. J. B.
En dreng, der hed Erik, var i pleje her. Så blev han væk en dag og var borte i fem år. Men så en skjøn dag kom hans stiffader, der boede på Smcdstnip mark, gående herhen med ham igjen. Han havde en rød lue med dusk i på hovedet, da han gik, og en rød lue, da han kom. Nu var han 16 år, og han havde været nede i æ Nørreland, havde past får o sommeren og...
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
Kjæltringsprog. Gård: kasse. Plangk: potte. Bonder: tuller. Skåjj: tigge. Degn: grovsiskråler. De havde skåjet i de tvekasser der nede: tigget i de to gårde. Jænniken sku nøk jer, I tuller! Kristian Bystrup, Morum.
Skrup-Rasmus gik omkring her på egnen og så til folk. Han tiggede ikke, men fik jo en bid brød og en dram, hvor han kom. Han gjorde sig fjollet og kunde opvarte med en masse vittigheder og småløgne. Til sidst blev han virkelig fjollet, det kom som af sig selv. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
En gammel kone i Ulvborg, Anne i Anholt, sagde, når hun kom ind for at tigge: Go á&w i då, ved i nåwe rå? komen ud te slawiten i dà. e. T. K.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
En forarmet og afdanket møller kom til en moller ved næringen og bad om en skilling i Guds navn. Hvad har I været, siden I sådan går og tigger? A var møller. Møller, og I går om og tigger. Ja, a havde kuns syv at male for. Få det lav, ja da skulde de før kommet ud at tigge alle syv, end a skulde kommet til det. H. Brøchner.
Der gik et par fiskere fra Lundo nede i Orstrup med en stjærne, der stod ligesom i en temse, og så var der et hjul, de trak i. Så sang de også en vise, men det er over et halvthundrede år siden. De gik i noget hvid fiskerdragt og tiggede et par skilling. Mikkel Skrædder.
Der var to gamle koner, der gik og tiggede hos mine forældre, og den ene fortalte, at hun havde været i et bryllup en gaug, og den gang de gik ad kirkedøren, da vendte bruden sig lige imod alle bryllupsgjæsterne og sagde, at hun var ræd, Fauden skulde tage hende. Det gyste i hver, der var med. Det skete ovre i Østerbølle. Mikkel Jensen, Gryndcrup.
Der ligger én begravet her på Fovlum kirkegård, de kaldte ham aldrig andet end den skårne dreng. Han gik jo og tiggede og så altid så ussel ud. Haus forældre de skar ham, meus han var dreng, og det var ret et Guds hjærtetegn, te han levede det over. Ane Marie Pedersdatter, Fovluin.
Der gik så mange tiggere omkring her, men de var andre steder fra, især var det natmandsfolk. De tiggede en hel del sild, og når de så kom til Stakelskrog lidt osten for byen, satte de dem der og pilkede hovederne af sildene, for dem vilde de ikke bære. Det sted blev kaldt Stakelskrog af den grund, og det navn har stedet den dag i dag er. kristen...
Belejringen af Kalvø. De lå der i syv år. Folkene lagde huder på den ene ko, de havde tilbage, så den stadig havde ny kulør. En kone fra Gammel-Rønde var der ude at tigge mælk, og så kom fjenderne til hende, da hun gik tilbage og spurgte om, hvordan de havde det. "De har det minsæl godt, de har ingen fare der ude." Da fjenderne også var nær udgjorte,...
Der gik et liglam her nede ved Tåning kirkegård. Min broder så det om aftenen, når nogen skulde jordes. Han gik tit over kirkegården ad stien og så det og var ikke rigtig glad ved det syn. H. Dødsvarsier.
I højen ved Vedhøjgård havde Jens Torndal ladet indrette en teglovn, og der blev da så galt fat i gården, at ingen kunde være der. Jens gik da en aften om til højen og bad og tiggede om at få fred, men han fik kun det svar, at højen rejste sig op på gloende pæle lige for hans næse. p. Chr. Chr., Knebel.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
