794 datasets found
Danish Keywords: tie Place of Narration: Åby ved Åbybro
En gang, da konsistorialråd Trap i TJgilt var meget svag, syntes folkene, at der kom nogle kjørende op i gården, og at Trap selv var med, Jens Nielsen fra Dals mølle var kusk. Hau gik ind og fortalte det til præsten. Da sagde præsten, at han skulde tie dermed og lade hans grav kaste. Så snart graven var i stand, døde Trap. Jens forsømte aldrig at besøge...
da.etk.DS_04_0_01053
Go dav! — Tak! — Hvor æ do fræ? — A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00047
I Nørbjcerg, en gård i Gjøtrup, havde de en hund, som aldrig tav nætter ud. Tæt ved gården var en lille høj. En aften, da karlen vilde gå til Drøstrup, kom han forbi højen og gav sig til at råbe efter bjærgmanden. Næste aften gik han igjen til Drostrup og bar sig lige sådan ad. Da kom bjærgmanden ud og spurgte, hvad han råbte efter ham for. Karlen vidste...
da.etk.DS_01_0_00551
Ved Gildsig plejer heksene at samles st. Hans nat. Eu karl, der hed Graver-Mikkel og tjente i én af gårdene i Gildsig, kunde nok have lyst til at vide, om hans madmoder var en heks. Da st. Hans aften kom, gik han hen til kirkegården, tog en torv af diget og lagde på sit hoved, og derpå gik han hen til den dam, hvor heksene plejede at samle sig og kjærne...
da.etk.DS_07_0_00315
En aften sad en gårdbuk i Brovst og så i sin skjorte. Da kom der en sky for månen. Han blev ærgerlig og sagde: «Lys hojt!» Karlen og drengen der på stedet vilde gjærne drille gårdbukken en smule, og da de nu hørte, hvad han sagde, gav de ham et træk over benene. Da blev han forskrækket og sagde: «Lys hojt og lavt, som du vil.» De gav ham endnu et rap. Da...
da.etk.DS_02_B_00132
Sa Isenge frøerne kvækker for Georgs dag, skal de tie efter den.
da.etk.JAT_01_0_00726
Tisted skal have sit navn af, at der omkring i amtet ligger ni steder, som alle har sted i enden af navnet, og Tisted skal så være det tiende. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_02126
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
En mand fra Vinkel, Per Blæsborg, skulde kjøre med tiende til Vindum - Overgård. Da han nu holdt i gården og stod og smed uegene af vognen, talte han dem med det samme. Men af og til slog han en sk.., og den talte han så med, så det kom til at gå sådan: 1, 2, 3, 4, 5 (sk..), 6, 7, 8, 9 (sk..), 10, og sådan blev han ved, te han levnede 17 neg, og dem...
da.etk.JAH_02_0_00113
Man siger, at Storken giver Tiende, hvert andet År en Unge og hvert andet År et Æg. S. Ditlevsen.
da.etk.DSnr_02_G_00027
Storken giver et Æg eller en Unge i Tiende. M. Rosenkjær.
da.etk.DSnr_02_G_00026
Når en tillægskalv skal have mælk første gang, må mau give den det tiende. Næste gang skal man give den et slag over ryggen og sige: »Drik mere næste gang.« M. Møller.
da.etk.DS_07_0_01173
Ved Horkarakløppa har de en gang fruenat fundet en kjedel penge. De tav stille, tog den og gik med den. Men da de var komne omtrent hjem, talte de til hverandre, og straks forsvandt pengekjedelen. c. 1.
da.etk.DS_03_0_02261
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
da.etk.JAT_03_0_00322
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_01415
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: „Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: „Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". — „Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
A kan huske, vi måtte her fra gården have to vogne af sted til Lerkenfeldt med tiende, en studevogn og en øgvogn. Tiendetageren hed Jørgen Skytte og boede i Morum, og vi måtte ikke kjøre kornet ind, inden han havde været der og taget imod den. Min fader gik ud for at passe på, når han kom. for at få ham til at komme Først til sig, så at han betids kunde...
da.etk.JAH_02_0_00103
Provst Sehested i Jandrup var her i gården at tage tiende ud, mens Niels Kristensen var her. Da siger manden: "Ja. I skal så mane og have noget af æ tredje kjærv". — "Jeg skider i jer tredje kjærv!" svarede provsten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.JAH_02_0_00098
I Kjørupgården i hidslev sogn boede for mange år siden en enke, i hvis tid der hverken blev pløjet eller sået i jorden i ti år, ti så, mente man, blev de fritaget for at betale tiende. Men om dette blev tilfældet, véd jeg intet. L. Finsen, Eold.
da.etk.JAH_02_0_00092
Storken samt flere andre Fugle kaster deres første Æg ud som Tiende. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DSnr_02_G_00025