Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
da.etk.DS_02_H_00277
Du har vel nok hørt sige af én, de kaldte GralKragen i Pi'tbij; han var sådan ligesom lidt -.et. I hm -a en middagsstund en ellekjælling, der sad på en kor-vej med et barn pa skjødet, men det var ikke bendes eget; del var >;t, hun havde stjålet, og Kragen kjendte bårne! og vidste, bvia det var, og han tog det fra hende igjen og har tiet bjero. Karen...
Der var tre jomfruer, der fulgtes ad ud i skoven at plukke æbler. Da de gik hjem, kom de igjennem tre led og skulde give tiende, ved det første gav de de halve æbler og en halv, men intet blev skåret i stykker. Sådan gik det alle tre gange. Da de kom hjem, havde de tre søstre, der skulde hver have et æble, og dem fik de akkurat, så ingen blev tilovers....
Biskop Brammer visiterede i en skole og spurgte da en af de store piger: Hvad er det sjette bud?" Hun svarer: Du skal ikke bedrive hor. Hvad er så det at bedrive hor? Pigen tier, og bispen gjentager spørgsmålet, men hun bliver ved at tie. Han bliver da utålmodig og siger vranten: Hvad, véd sådan en stor pige som du ikke, hvad det er at bedrive...
Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
Tiendekornet blev på Helnæs som andre steder i meget, gammel tid taget i kjærven og måtte kjøres til Frederiksgave om ad å. Ingen nulevende kan huske afløsningen. Man fortæller, at en gang ved solens nedgang holdt der uaflæssede tiendevogne i en række fra gården og til ridebanen (hvor nu dyrlæge Plum boer). P. Runge, Helnæs.
Peder Olesen, der cr kommen fra Fejø, men bor her ovre, han vilde have sin karl til at tie stille, mens han i høstens tid læssede det første læs kom af. der blev sat i laden, for så skulde rotter og mus ikke kunne gjøre det skade. Men karlen gjorde Når ad det og vilde ikke. Sådan gjorde de der ovre på Fejø, sagde Peder Olesen. Kristen Stub, Birket.
Lige så mange dage lærken synger før Kyndelmisse, lige så mange uger skal den tie efter. At komme forbi Kyndelmisse er manges trøst, så far man da godt vejr én tid pa dagen. Og sa kan man rigtig mærke, at dagene længes.
Go dav! Tak! Hvor æ do fræ? A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
Der skulde være barnedåb, og så kom de ind med barnet under prækenen. Det gav sig til at græde, og de kunde ikke få det til at tie. Så holdt provst Brandt op med at præke og siger: Hm, hm, hm, hvordan er det også, hun sidder og holder barnet dernede, er det en måde at holde det på? Tag det sådan op og hold det i armen (her krummede han armene, som om...
Der boede en mand i Over-Ure, der hed Per Pølse. Så kommer han en dag til præsten i Haderup på den måde, at han vilde betale hans tiende, og som de sidder og taler nok så gemytlig, kommer Per Pølse til at spørge, om han kan få et barn i kirke på søndag 8 dage. Det var præsten også villig til og spørger: Hvad dag er barnet født?" Han giver det svar: Det...
Den enujede apotheker var en, der gik omkring med nogle krukker og dråber og sulgte til folk. Han og gamle Majlund sad og snakkede en middag, imens a var ved at kjæmme børnene deres hoveder, og de tænkte ikke, a gav agt pa, hvad de snakkede om. Kan a ikke kjøbe den bog af dig? sagde gamle Majlund. Nej, den vil a ikke af med, siger apothekeren. Jo,...
Der var en doktor ved Rosenholm, som hed Hald, han havde en dag været ude at vaccinere, og på hjemvejen kjorte han løbsk, væltede og fik en finger forstoppet, så han nægtede at tage hen til en patient, da han kom hjem Så gjorde a ham opmærksom på, at min moder kunde gjore kors over den. Kan hun, svarede han. ja, lad hende sa prøve det. A fik bud...
En greve på Frisenborg eller Lindenborg slog hans avlskarl ihjel og kastede ham ind under en hest, for det skulde hedde sig, at den havde slået ham ihjel. Men i det samme var andenkarlen kommen til og havde set det. Blodet lob af ham, og han var da ikke helt død. Da nu greven sagde, at hesten havde slået ham, fik han, der lå under hesten, dog så meget...
At tage tiende gik sådan til: Når de negede, tog de hvert 30te neg og smed til renen. Men når de ikke negede, så spurgte tiendetageren : "Hvor meget er der i den vang?" Når der så blev svaret: "30 traver!" tog han 60 neg fra den ene ende; men Først sagde dog yderen: "Den rad der tager jeg fri til sædekorn." Så kunde tiendetageren ellers tage, fra hvad...
En gammel mand i Værum kom hen til mig en dag og sagde: "A er kommen i hu om, te a er en stor synder." "Hvordan det?" siger a. "Jo, om aftningen, når de andre folk var i seng, da tog a bæsterne og red hen på hovmarken og bedede både i deres græs og deres korn, var tiet ikke synd?" "Jo," siger a, -men de pinte jo også jer." "Ja, det gjorde, de også,...
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
En Mand i Bindeballe, der hed Knud Madsen, kjørte hjem fra Vejle med Degnen i Randbøl, der hed Christensen. Det blev mørk Aften, og da de så kommer lige for Gjødding Plantage østen for Gjødding og ned ad en Banke, da går Bæsterne i Stå. De skulde jo have undersøgt, hvad Forhindring der var, og da så det ud, som de stod i et Læs Ris, der var Ris ved begge...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
