Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
En lærer i Vrads havde forlovet sig, men da præsten hørte det, gik han til ham og foreholdt ham det urigtige i, at han giftede sig på sådant et kald. Men læreren snakkede sig fra det. Da de så kom og vilde have tillysning, tav præsten stille, men i hans brudevielse brugte han den tegst: Fader, forlad dem, ti de vide ikke, hvad de gjøre". Hornum.
Nede i Trustrup kommer Pludder-Mads og Dorret ind til Kristen Mortensens enke. Der sad tre tjenestekarle og spiste meldmad. Så er der en af de tre, Kristen Nygård, der siger: Hvor tit, Dorrit, bar Mads været i med dig?< Hun svarer strags, om han kunde huske den dag, han var i lag med hende i torvestakenden. Han blev så flov over det svar, at han tav...
En mand i Ølgod sagde, at hans kone skulde da i det mindste have prygl hver tiende dag. Bedst var det, nar hun fik hver ottende, og det var næsten ikke til at være ved hende, når det drev bade den ottende og den niende dag over. Niels Hjulers kone i Mejls sagde: "Á Gud, hvor a fik tit hug af Niels, ilav han levede, men hvad, a fortjente det jo Og."...
I Vesterskoven har der også været vildbassier, og der var mange grave, som de har sagt vildsvinene har kastet op. Der ovre i Firgårde skov skod Sorte-SØren en dag en basse og ladede bøssen igjen. Da kom der en i det samme, der hed Jakob Sørensen, han var fra Firgårde. Så pegte Sorte-Søren ad ham og sagde: Vil du tie med mig, ellers skal du F. tage mig...
Dawen di æ lonng, træskon di æ tonng, mældmajeren di æ smo å let smør åpo. Tiile åp å silde i seng, gid Fanden skuld tien di Mollerup mænd få hjoordreng. S. P. Jensen, Vole.
I Wånng der er æ daww lånng, di hår hunger å had å lidt mad, di skjær æ meldmadder små, a byer wos tit å gå, gid ingen tien i Wånng for dreng. T. Kristensen, Bønslunde.
»Er du en Kristen, så skal du svare, er du en Djævel, skal du tie og vige.« Det var i æ Skrywwhus (Skrivehuset), Karlen stod med et Lagen om sig for at forskrække Præsten. (Tvis S., Hammerum H.). Peder Skrædder, Tvis.
Det regnes for en meget stor Synd at dræbe Storke, fordi de giver Tiende: Første År en Fjer, andet År et Æg og tredje År en Unge. Alle Storke har en Gang været Mennesker, og ikke nok med det, de har været Præster. D. Johansen.
I Hemmet var de ved at kaste i en Høj. Så viste der sig for dem Fugle og Duer og Kokkemænd, der galte. Lige med et stak der en Gård i Brand. Nu skulde det hele jo gå tiende, men så er der én, der råber: »Halløj 1 nu brænder en Gård!« Dermed sank hele Kramkisten. Morten Povlsen Post, Lindknud.
Når køerne fejler noget, er det godt at give dem stiltiende tre hørfrøkjærner ind på et stykke brod i tilfælde af, at de skal være forheksede. j. m.
Det er godt at så hørfrø rundt omkring gården aftenen før Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjør det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang). A. C. P.
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
En enkemand fik sin kone på Gjøl, det var netop min moster. Hun havde før haft en kjæreste, og han kom ind til dem en dag, og han sagde: goddag! og hun hilste også, men ellers havde de ikke mere snak med hinanden. Manden blev ligegodt fortrødt over det besøg, og da de skulde i seng, lagde han sig tværs over sengen, så hun nær ikke havde kommet ned i den...
Da Povl Væver var dreng, fulgtes ham og en lille pige ad ud til et hus på Dalby mark. Da de kom til en skov ved Skelenborg, så de et stort hvidt menneske. Povl Vævers fader kjørte en gang på det samme sted tillige med en gårdmand, da viste det hvide menneske sig også for dem. Men de havde en vrinsk hest for vognen, og så kunde de ikke blive kastet i...
Den første rug, som nogen om sommeren seer stå i dræ, deraf skal han tiende afstryge dræen af et eller to aks op ad, så er han det år fri for adskillig slags feber. Den samme kraft siges og jordbær at have, om han tiende æder tre af de første, han seer på jorden. J. Bircherod.
Vorter. Man går tre torsdag morgener på fasteud hovv hen på kirkegården og toer vorterne i det vand, som er samlet på ligstenen over det sidste lig, og det må gjøres tiende. E. T. K.
Mod vorter. Man går op til kirken en torsdag aften stiltiende og vasker dem i det vand, der drypper ned fra blytaget. Påbøl.
