363 datasets found
Danish Keywords: tie Place of Narration: Kodallund Hvirring ved Horsens
Man skal gå ud om morgenen tiende, når solen kommer op, gribe i luften 3 gange og sige: Nu ser jeg solen den bolde, Gud fri mig fra den kolde. I navn G. F.....
da.etk.DS_07_0_01592
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
da.etk.DS_07_0_01265
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
da.etk.DS_07_0_00007
I Skjendes mose imellem Jordbro mølle og Dommerby, lige midt mellem møllen og Korsbakken, går der en mand om aftenen og råber: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så svarte én: "Sæt 'en, som du tav 'en." - "Nu skal du have tak, det svar har a ventet efter i 100 år." kristian lem og kone, viborg véstermark.
da.etk.DS_05_0_01508
Overføring af kjærtier og kræft på lig. Man tagerstiltiende. og uden at nogen må vide det, den dødes bånd og stryger tre gange på det onde sted. Ole Jensen, Højerup.
da.etk.DS_04_0_01939
En gang, da konsistorialråd Trap i TJgilt var meget svag, syntes folkene, at der kom nogle kjørende op i gården, og at Trap selv var med, Jens Nielsen fra Dals mølle var kusk. Hau gik ind og fortalte det til præsten. Da sagde præsten, at han skulde tie dermed og lade hans grav kaste. Så snart graven var i stand, døde Trap. Jens forsømte aldrig at besøge...
da.etk.DS_04_0_01053
På Korup mark ligger tie høje i en række, kaldet Kongshøje, og man siger, at der skal ligge en konge begravet.
da.etk.DS_04_0_00073
Der var en skat i RoUishøj imellem Skjellerup og Skjellerup-Nygårde. Den grov de Skjellerup mænd efter en gang, og de skulde tage deu tiende. Så kom de også til en kiste, og de tager fat. Da kom de til at se ned efter byen, og så stod den i lys lue. Idet samme springer der en rød kok hen på kistelåget. Så gjør de kors for dem og siger: "Jøsse kås!" Da...
da.etk.DS_01_0_01194
Vor gamlemoder fortalte, at som folkene en middag sad ved bordet, kom der en underlig én (en vætte) ind på Egtvedgården og spurgte, om de måtte kjore igjennem stuen med brudestadsen, og sagde med det samme, at vilde de se toget, måtte de tie bomstille, ti ellers forsvandt de. Så kom de da, men ved dørtærskelen lå de og vraltede og væltede og kunde ikke...
da.etk.DS_01_0_00294
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
da.etk.JAT_03_0_00323
St. Povls dag kan lærken begynde at synge, men hvis4 den begynder at synge den dag. skal den tie så mange uger efter Kjørmis. som der er dage fra Povls dag til Kjørmis. Mors.
da.etk.JAT_01_0_00588
En rakker i Tårs, der hed Jens Hansen, kom en dag til Hjørring. Da stod den gamle kjøbmand Lemberg i hans dør. “God dag, bro'r”, siger Jens Hansen. “Hvor kommer det bro'rskab fra?” siger kjøbmanden fornærmet. Han svarede: “Vi er alle brødre og søstre i Kristo”. Så tav Lemberg. Kristen Jensen Kiog. Jetsmark.
da.etk.JAH_05_0_00671
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
da.etk.JAH_02_0_00110
Linå gjorde hoveri til Silkeborg under rikmesteren. De var ude at rive hø på Funder holme. Så er der en mand fra Linå, der siger: "Her er godt at vær', her er vidt at riv' og lidt at bær'." — "Ja, det hover din svend," siger rikmesteren, og så trækker han ham nogle gode nogle over nakken af hans kjæp, og det måtte han vel tie til. Søren Sørensen, Mollerup.
da.etk.JAH_02_0_00084
Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
da.etk.JAH_01_0_00064
Der har været en Konge i Nykjøbing og én på Bellinge. Der skal være gravet en Skat ned på Bellinge Slotsplads. Hver Tampernat brænder der et Lys over den Plads, og så kan man grave Skatten op. Men man skal tie stille, og der kommer mange Ting og vil friste én til at tale. Niels Joh. Heyn, Skjelby. S. Kirkeby S., Falsters Sønder H.
da.etk.DSnr_03_0_01367
I kornladen må man aldrig feje avet om med fejekosten, for hvis man gjør det, da kan troldheksene tage den tiende part af sæden. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00871
Mod gulsot skal man tage en udhulet gulerod, lade sit vand i den og hænge den op i skorstenen, men tiende. Eftersom vandet fordamper, svinder soten. J. M.
Der skal være en skat begravet i Trolleshøj sønden for Tylstrup by. To mænd fra Tylstrup gav dem til at grave efter den, den ene hed Bendt, og den anden Frederik. Det skulde jo være tiende. Så fandt de også kisten, og den var tung. Da siger Frederik: "Tag nu fat. så har vi den". Men så sank den så dybt, at de så den aldrig mere. Bendt mistede forstanden...
da.etk.DS_03_0_02249
osten for Vejlby kirkegård ligger et gammelt hus, som endnu kaldes Kirkeladen. Det har altså været en lade, hvor tiendekornet blev samlet. Kirkegårdsmuren udgjør husets ene side. Der siges, at denne hele mur har kostet en skilling mere end kirken at bygge. anders pilkjær nielsen, vejlby.
da.etk.DS_03_0_00414