Der var en skat i RoUishøj imellem Skjellerup og Skjellerup-Nygårde. Den grov de Skjellerup mænd efter en gang, og de skulde tage deu tiende. Så kom de også til en kiste, og de tager fat. Da kom de til at se ned efter byen, og så stod den i lys lue. Idet samme springer der en rød kok hen på kistelåget. Så gjør de kors for dem og siger: "Jøsse kås!" Da...
Vor gamlemoder fortalte, at som folkene en middag sad ved bordet, kom der en underlig én (en vætte) ind på Egtvedgården og spurgte, om de måtte kjore igjennem stuen med brudestadsen, og sagde med det samme, at vilde de se toget, måtte de tie bomstille, ti ellers forsvandt de. Så kom de da, men ved dørtærskelen lå de og vraltede og væltede og kunde ikke...
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
St. Povls dag kan lærken begynde at synge, men hvis4 den begynder at synge den dag. skal den tie så mange uger efter Kjørmis. som der er dage fra Povls dag til Kjørmis. Mors.
En rakker i Tårs, der hed Jens Hansen, kom en dag til Hjørring. Da stod den gamle kjøbmand Lemberg i hans dør. God dag, bro'r, siger Jens Hansen. Hvor kommer det bro'rskab fra? siger kjøbmanden fornærmet. Han svarede: Vi er alle brødre og søstre i Kristo. Så tav Lemberg. Kristen Jensen Kiog. Jetsmark.
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
Linå gjorde hoveri til Silkeborg under rikmesteren. De var ude at rive hø på Funder holme. Så er der en mand fra Linå, der siger: "Her er godt at vær', her er vidt at riv' og lidt at bær'." "Ja, det hover din svend," siger rikmesteren, og så trækker han ham nogle gode nogle over nakken af hans kjæp, og det måtte han vel tie til. Søren Sørensen, Mollerup.
Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
Der har været en Konge i Nykjøbing og én på Bellinge. Der skal være gravet en Skat ned på Bellinge Slotsplads. Hver Tampernat brænder der et Lys over den Plads, og så kan man grave Skatten op. Men man skal tie stille, og der kommer mange Ting og vil friste én til at tale. Niels Joh. Heyn, Skjelby. S. Kirkeby S., Falsters Sønder H.
I kornladen må man aldrig feje avet om med fejekosten, for hvis man gjør det, da kan troldheksene tage den tiende part af sæden. L. Fr.
Mod gulsot skal man tage en udhulet gulerod, lade sit vand i den og hænge den op i skorstenen, men tiende. Eftersom vandet fordamper, svinder soten. J. M.
Der skal være en skat begravet i Trolleshøj sønden for Tylstrup by. To mænd fra Tylstrup gav dem til at grave efter den, den ene hed Bendt, og den anden Frederik. Det skulde jo være tiende. Så fandt de også kisten, og den var tung. Da siger Frederik: "Tag nu fat. så har vi den". Men så sank den så dybt, at de så den aldrig mere. Bendt mistede forstanden...
osten for Vejlby kirkegård ligger et gammelt hus, som endnu kaldes Kirkeladen. Det har altså været en lade, hvor tiendekornet blev samlet. Kirkegårdsmuren udgjør husets ene side. Der siges, at denne hele mur har kostet en skilling mere end kirken at bygge. anders pilkjær nielsen, vejlby.
da.etk.DS_03_0_00414
Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
En lærer i Vrads havde forlovet sig, men da præsten hørte det, gik han til ham og foreholdt ham det urigtige i, at han giftede sig på sådant et kald. Men læreren snakkede sig fra det. Da de så kom og vilde have tillysning, tav præsten stille, men i hans brudevielse brugte han den tegst: Fader, forlad dem, ti de vide ikke, hvad de gjøre". Hornum.
Nede i Trustrup kommer Pludder-Mads og Dorret ind til Kristen Mortensens enke. Der sad tre tjenestekarle og spiste meldmad. Så er der en af de tre, Kristen Nygård, der siger: Hvor tit, Dorrit, bar Mads været i med dig?< Hun svarer strags, om han kunde huske den dag, han var i lag med hende i torvestakenden. Han blev så flov over det svar, at han tav...
En mand i Ølgod sagde, at hans kone skulde da i det mindste have prygl hver tiende dag. Bedst var det, nar hun fik hver ottende, og det var næsten ikke til at være ved hende, når det drev bade den ottende og den niende dag over. Niels Hjulers kone i Mejls sagde: "Á Gud, hvor a fik tit hug af Niels, ilav han levede, men hvad, a fortjente det jo Og."...
I Vesterskoven har der også været vildbassier, og der var mange grave, som de har sagt vildsvinene har kastet op. Der ovre i Firgårde skov skod Sorte-SØren en dag en basse og ladede bøssen igjen. Da kom der en i det samme, der hed Jakob Sørensen, han var fra Firgårde. Så pegte Sorte-Søren ad ham og sagde: Vil du tie med mig, ellers skal du F. tage mig...
