Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Sa Isenge frøerne kvækker for Georgs dag, skal de tie efter den.
da.etk.JAT_01_0_00726
Tisted skal have sit navn af, at der omkring i amtet ligger ni steder, som alle har sted i enden af navnet, og Tisted skal så være det tiende. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_02126
En mand fra Vinkel, Per Blæsborg, skulde kjøre med tiende til Vindum - Overgård. Da han nu holdt i gården og stod og smed uegene af vognen, talte han dem med det samme. Men af og til slog han en sk.., og den talte han så med, så det kom til at gå sådan: 1, 2, 3, 4, 5 (sk..), 6, 7, 8, 9 (sk..), 10, og sådan blev han ved, te han levnede 17 neg, og dem...
Man siger, at Storken giver Tiende, hvert andet År en Unge og hvert andet År et Æg. S. Ditlevsen.
Når en tillægskalv skal have mælk første gang, må mau give den det tiende. Næste gang skal man give den et slag over ryggen og sige: »Drik mere næste gang.« M. Møller.
Ved Horkarakløppa har de en gang fruenat fundet en kjedel penge. De tav stille, tog den og gik med den. Men da de var komne omtrent hjem, talte de til hverandre, og straks forsvandt pengekjedelen. c. 1.
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
