Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Sa Isenge frøerne kvækker for Georgs dag, skal de tie efter den.
da.etk.JAT_01_0_00726
Tisted skal have sit navn af, at der omkring i amtet ligger ni steder, som alle har sted i enden af navnet, og Tisted skal så være det tiende. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_02126
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind,...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
