Osten for Nørre-Tang i Ulfborg er en høj med højfolk i. En kone derfra kom til gården en aften og vilde have en tonde øl. Konen i gården spurgte, hvor hun var fra. "Kjender du mig ikke? vi har endda været nabokoner i så mange år." Ja, hun var da her nede fra højen og fik også øllet. Så et par dage efter kom hun igjen og vilde betale det tilbage, og så...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
Nede i Staby var der en fattig mand, som gik og tiggede for brødet. En aften, det var mørkt, kom der en hovedløs hest efter ham, som han går, og så bliver han begribeligvis forskrækket. Men nu havde han hørt, det skulde være godt, når en mødte spøgelse, at holde et stykke egstål hen for det, og så trækker han hans kniv op af lommen og holder den frem;...
Apparatet til at slå Øjne ud på en Tyv med har været i Daler hos Smeden, som var klog Mand. Det består af Bly. Foroven i Apparatet i en Fordybning er nedlagt en Kobberplade, hvori er indgravet et Øje med en udhulet sort Plet midt i. Dernæst skal man have et Kobbersøm, der skal være smeddet 3 Nætter imellem Kl. 12 og 1 og smedes koldt. I Hullet i...
Der var fire Brødre og deres Moder, de kaldtes Klogfolkene og boede i et Hus østen for Stagsted, men de havde ligefrem et PIul at skjule dem i om Dagen og gjemme deres Tyvekoster i, for de gik og stjal og rovede allestedens, og det kunde ikke hjælpe, man førte dem til Vorgård i Arrest der, de vilde ikke bekj ende. Så brød de ind på dem, der var fem i...
Der fortælles, at en gang var Nissum fjord ikke bredere end at Udstrup og Vester-Tang stude kunde stå og brøle over til hinanden. At grundene i fjorden i sin tid har været engbund, fik man et temmelig godt bevis for, da den østlige del af fjorden for nogle år siden var tørlagt. På kanten mellem grundene og dybet såes mundingen af et gammelt vandløb, og...
En nat, da jeg som vægter gik og råbte og var kommen op til smedjen, så jeg smedesvenden stå ved smedjedoren, som han ikke kunde få op. Jeg sagde: «God morgen, Peter!» Han svarede ikke, hvorfor jeg sagde det endnu en gang, men i steden for at svare gik svenden tilbage ind i huset. Da jeg kom noget længere om på gaden, gik der to heste og tre svin. Som...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
Der er et Sted ude på Fynshoved, der hedder den lille Røverdal. Der er muret en lille Plads, ligesom der kunde ligge en Jolle, og der havde nogle Røvere deres Tilhold. Så kommer der en Røverkone op til Grønlund, og Konen i Gården var frugtsommelig. Hun vilde nu vise den fremmede Kone det Tøj, hun havde til sit Barn, og da hun så står og ser ned i Kisten,...
Under den engelske Krig lå en Del Fjender indkvarterede omkring på Samsø, og deres Skibe krydsede i Farvandet omkring Øen og afskar al Sejlads og Handel. Det var hårde Tider for Befolkningen, mange måtte brænde Tang ved Stranden for at få Salt, og mange af Selvejerne, som havde kjøbt Gårde af Grevskabet i de første År af Århundredet, gik fra disse, da de...
Faldborg eller Faldbjærg Kirkes Ruiner var endnu let kj endelige i min Drengetid, og jeg kan tydelig huske de mange Gravtuer på Kirkegården. Kirkegårdsdiget var der endnu, og Kirkegården var temmelig stor. Da den nye Landevej anlagdes fra Viborg til Århus, afskar den det nordøstre Hjørne af Kirkegården, og Beboerne der omkring tog efterhånden Masser af...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
