Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Min Nabo havde en Ko, der ikke kunde få Kalv, og så døde den også. A vidste ikke den Gang, te der gik Varsel for de umælende, men nu fik a Vished for den Sag. Om Natten, lav a lå i Sengen, så' a, te han kom herop til Vinduerne, a kunde godt kjende ham, men han talte ikke, og a blev da liggende, for a tænkte jo: Han taler vel, om han vil mig noget. Om...
En anden Gang gik min Moder også den Vej forbi Særslev Kirke. Nu havde hun hørt så meget Tale om Ligskarer, og så lidt før hun kom til Kirken, da kom hun forbi en Gård. Der hører hun så mange, der taler, og hun kunde høre Hestetrampen og se, der fløj Ildgnister fra Hesteskoene. Mange talte i Munden på hverandre, men hun kunde ikke høre, hvad de sagde. De...
I Ry taler de om Uls Jæggere. Niels Jørgen Pedersen, Sognefoged, Øse.
da.etk.DSnr_02_C_00015
I Voldtofte var et Barn, der var blevet forbyttet, det var i Anders Klavsens Gård, og min Moder fortalte det, og har set hende så tit. Det var et lille Kvindfolk, men med et Hoved dobbelt så stort som et af vi andres. Hun kunde da sige noget og var før i Talen. Hun sad altid omme bag ved en Dør og vilde aldrig lade sig se af nogen. Maren Sofie Hansen,...
Når der skal læses over køer, så begyndes talen med denne snak: Jesus op ad bjærget red, ham fulgte de tolv apostler.
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der fortælles, at i åen, som løber forbi Sallingholm, skal være nedsænket en stor kiste med penge, og flere har prøvet på at få den op. Men der måtte ikke tales. Så sagde dog én: "Tag nu fat!" og da plumpede kisten ned igjen. kristen mortensen, risum.
En gammel mand har fortalt, at han en julenat gik ned for at høre kvæget tale. Men hvad de sagde, kunde han ikke høre, ti det gik i en mumlen, som når en del mennesker taler i munden på hverandre. A. C. P.
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
Provst Albrektsen i Ellidshøj havde bestandig den samme skriftetale. En gang kom der et par ind under talen, og så sagde han: Der kom min salighed to drattende. Da jeg vilde forpagte jordlodden bort, og gik til ham for at meddele ham det, sagde han: Det holder jeg Fanden piske mig ikke af, for hvor jeg har en dygtig landmand, der har jeg gjærne også...
Pastor Vaupell i Lunde-Ovtrup kunde holdo on rigtig rørende ligtale, så folk græd over den. Men når der under talen kom nogen kjørende ad vejen forbi kirkegården, kunde han lige med ét vende sig og sige til dem, der stod nærmest, om også de græd: Så du, hvem det var? Derpå fortsatte han i talen, hvor han slap. Hans Jørgen Weiss, Øse.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Omtrent 1894 gik der en Kalv i Brande Krat, og den havde Menneskeansigt. Det var den døde Ottosen fra Hjortsballe, som gik igjen og ledte efter sine Penge. Sådan gik da Talen imellem Skolebørnene, og de var bange for at komme i Krattet. Sypige Johanne Nielsen, Gjedsø. Brande S., Nørvang H. Optegnet af S. Pedersen.
Ikke langt fra Maglehøj løber en liden bæk og tæt ved samme er en lille rund banke, som bønderne kalder Bagerovnen. Det er den lerovn, der tales om i Thieles danske folkesagn. p. Holm. Hellested 1823. Oldn. Ark.
Min moder har fortalt om en kone, der havde en søn, som ikke var hjemme. En dag ser hun ham stå ved sin dragkiste med en skuffe udtrukken. Hun taler da til ham om nogle kraver, der ligger i den, men idet samme er han forsvunden. Nogle aftener eiter kommer han virkelig hjem og vil hente kraverne. Han døde nogen tid efter, og moderen kunde kjende ham efter...
Den sorte hund, der går gjennem Randers går lige forbi amtstuen, og når skildvagten går til side for den, gjør den ham intet. Skrås over for skildvagtens plads i et hjørnehus hørte a borneskrig, da a stod der som soldat. Det varede et kvarters tid, og mange andre har hørt det. "Mads Velling spurgte mig ad, om a havde hørt det, og vi taltes så ved om den...
Der var et gilde her i egnen, og så i lag de sidder ved bordet og taler om så mange ting, så er der en kone, som spørger en mand ad, om han ikke nok kunde kurere hende for tandpine. Manden, hun talte til, var en bekjendt kvaksalver. »Jo, det kan godt være,« sagde kan, «kom så ben og kys mig.« Så gik hun også hen og kyssede ham, men fra den dag af havde...
da.etk.DS_04_0_02013
